Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 11

1 Ordet som kom til Jeremias fra HERREN:
2 »Hør denne pagts ord. Du skal tale dem til Judas mænd og imod Jerusalems indbyggere,
3 og du skal sige til dem: Sådan siger HERREN Israels Gud: Forbandet være det menneske som ikke vil høre denne pagts ord,
4 som jeg befalede jeres fædre den dag jeg førte dem ud af Egyptens land, ud af jernsmelteovnen: Hør min røst og I skal handle efter dem, efter alt hvad jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg, jeg vil være jeres Gud
5 for at jeg kan holde den ed som jeg svor til jeres fædre, at give dem et land der flyder med mælk og honning som på denne dag.« Jeg svarede, og jeg sagde: »Amen, HERRE!«
6 HERREN sagde til mig: »Udråb alle disse ord i Judas byer og i Jerusalems gader: Hør denne pagts ord og I skal handle efter dem!
7 For jeg formanede indtrængende jeres fædre den dag da jeg førte dem op fra Egyptens land, og indtil denne dag har jeg tidligt og ustandseligt indtrængende formanet: ›Hør min røst!‹
8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre; derimod fulgte de hver sit onde hjertes forstokkethed. Jeg bragte dem alle denne pagts ord som jeg befalede at de skulle handle efter, men de gjorde det ikke.«
9 HERREN sagde til mig: »En sammensværgelse har fundet sted blandt Judas mænd og Jerusalems indbyggere.
10 De er vendt tilbage til deres forfædres synder, de som afslog at høre mine ord. Og de er også gået efter andre guder for at tjene dem. Israels hus og Judas hus brød min pagt som jeg havde sluttet med deres fædre.
11 Derfor, sådan siger HERREN: Se, jeg bringer over dem en ulykke som de ikke vil være i stand til at undslippe fra. De vil råbe om hjælp til mig, men jeg vil ikke høre på dem.
12 Så vil Judas byer og Jerusalems indbyggere gå hen og råbe om hjælp til guderne som de brænder røgelse for. Men de vil på ingen måde frelse dem når ulykken kommer.
13 For så mange som dine byer er dine guder, Juda. Så mange som Jerusalems gader er de altre I har sat op for skændslen, altre til at brænde røgelse for Ba’al.
14 Men du, gå ikke i forbøn for dette folk, og opløft hverken klageskrig eller bøn for dem, for jeg vil ikke høre dem til den tid de kalder på mig på grund af deres ulykke.
15 Hvad vil min elskede i mit hus,
hun som har onde hensigter? De er mange,
og de frembærer helligt kød fra dig
på grund af din ondskab, og da jubler du.
16 Et grønt oliventræ, smukt i frugt og form,
kaldte HERREN dit navn.
Til lyden af en mægtig raslen
har han sat ild til det,
og dets grene brækkede.
17 Hærskarers° HERRE, han som plantede dig, han har talt ulykke over dig på grund af den ondskab som Israels hus og Judas hus gjorde mod sig selv ved at krænke mig, ved at brænde røgelse for Ba’al.«
18 HERREN forkyndte mig det, så jeg vidste det
da han lod mig se deres handlinger.
19 Men jeg var som et tillidsfuldt lam der bringes hen for at blive slagtet.
Og jeg vidste ikke at de udtænkte planer mod mig:
»Lad os ødelægge træet med dets frugt,
og lad os skære ham af fra de levendes land,
så hans navn ikke huskes mere.«
20 Hærskarers HERRE, som dømmer retfærdigt,
som prøver nyrer og hjerte,
lad mig se din hævn over dem,
for jeg har gjort dig opmærksom på min sag.
21 Derfor, sådan siger HERREN angående mændene i Anatot, de som stræber dig efter livet° og siger: »Du skal ikke profetere i HERRENS navn, ellers vil du sandelig dø ved vores hånd!«
22 Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE: »Se, jeg hjemsøger dem, de unge mænd vil dø ved sværdet; deres sønner og deres døtre vil dø af hungersnød.
23 Der skal ikke blive en rest tilbage af dem, for jeg bringer ulykke over mændene i Anatot i året for deres hjemsøgelse.«