Jeremias' Bog 12
1 Du er retfærdig, HERRE
når jeg retter anklage mod dig;
alligevel er der domme jeg vil tale med dig om.
Hvorfor lykkes de gudløses vej
og hvorfor lever de i ro, alle dem der handler fuldstændigt troløst?
når jeg retter anklage mod dig;
alligevel er der domme jeg vil tale med dig om.
Hvorfor lykkes de gudløses vej
og hvorfor lever de i ro, alle dem der handler fuldstændigt troløst?
2 Du plantede dem, de slog også rod,
de voksede, de satte endog frugt.
Nær er du i deres mund,
men langt borte fra deres indre.
de voksede, de satte endog frugt.
Nær er du i deres mund,
men langt borte fra deres indre.
3 Men du, HERRE, du kender mig, du ser mig,
du undersøger mit hjerte over for dig.
Træk dem væk som får til slagtning
og indvi dem til den dag de skal dræbes!
du undersøger mit hjerte over for dig.
Træk dem væk som får til slagtning
og indvi dem til den dag de skal dræbes!
4 Hvor længe skal landet sørge
og græsset på hver mark visne
på grund af indbyggernes ondskab der;
dyr og fugle er revet væk.
For de sagde:
»Han ser ikke vores endeligt!«
og græsset på hver mark visne
på grund af indbyggernes ondskab der;
dyr og fugle er revet væk.
For de sagde:
»Han ser ikke vores endeligt!«
5 »Hvis du løber mod fodgængere, og de har gjort dig træt,
hvordan vil du så konkurrere med hestene?
I et land med fred føler du dig tryg,
men hvad vil du gøre i Jordans tætte krat?
hvordan vil du så konkurrere med hestene?
I et land med fred føler du dig tryg,
men hvad vil du gøre i Jordans tætte krat?
6 For også din bror og din fars hus,
selv de handler troløst mod dig,
selv de råber af fuld hals efter dig.
Tro ikke på dem
selvom de siger gode ting til dig!
selv de handler troløst mod dig,
selv de råber af fuld hals efter dig.
Tro ikke på dem
selvom de siger gode ting til dig!
7 Jeg har forladt mit hus,
jeg har forkastet min arvelod,
jeg har givet min sjæls elskede
i hendes fjenders hånd.
jeg har forkastet min arvelod,
jeg har givet min sjæls elskede
i hendes fjenders hånd.
8 For mig er min arvelod blevet
som en løve i skoven.
Hun har udstødt sit høje brøl imod mig,
derfor hader jeg hende.
som en løve i skoven.
Hun har udstødt sit høje brøl imod mig,
derfor hader jeg hende.
9 Er min arvelod for mig blevet som en flerfarvet rovfugl?
Svæver en rovfugl rundt over hende?
Gå og saml alle markens vilde dyr!
Bring dem til fortæring!
Svæver en rovfugl rundt over hende?
Gå og saml alle markens vilde dyr!
Bring dem til fortæring!
10 Mange hyrder har ødelagt min vingård,
de har nedtrådt mit grundstykke,
de har gjort mit dejlige grundstykke
til en øde ørken.
de har nedtrådt mit grundstykke,
de har gjort mit dejlige grundstykke
til en øde ørken.
11 Man har gjort det til en ødemark,
øde sørger den foran mig,
hele landet er blevet lagt øde
fordi ingen havde hjerte for det.«
øde sørger den foran mig,
hele landet er blevet lagt øde
fordi ingen havde hjerte for det.«
12 På alle nøgne høje i ørkenen
kom ødelæggere,
for HERRENS sværd fortærer
fra den ene ende af landet til den anden.
Der er ingen fred for alt kød.
kom ødelæggere,
for HERRENS sværd fortærer
fra den ene ende af landet til den anden.
Der er ingen fred for alt kød.
13 De havde sået hvede, men tjørn har de høstet.
De blev udmattede og fik ikke noget ud af det.
De blev til skamme på grund af deres afgrøder,
på grund af HERRENS glødende vrede.
De blev udmattede og fik ikke noget ud af det.
De blev til skamme på grund af deres afgrøder,
på grund af HERRENS glødende vrede.
14 »Sådan siger HERREN mod alle mine onde naboer, de som skader den arvelod som jeg gav som ejendom til mit folk, til Israel: Se, jeg rykker dem op af deres jord, og Judas hus rykker jeg op af deres midte.
15 Og det vil ske, efter jeg har rykket dem op, at jeg igen viser dem barmhjertighed, og jeg bringer dem tilbage, hver til sin arvelod og hver til sit land.
16 Og det vil ske, hvis de omhyggeligt lærer mit folks veje, at sværge ved mit navn: ›Så sandt HERREN lever,‹ ligesom de lærte mit folk at sværge ved Ba’al, så vil de blive bygget op midt i mit folk.
17 Men hvis de ikke hører, så rykker jeg dette folkeslag op, rykker det op og ødelægger det – det er HERRENS udsagn.«
Henter interlinear…