Jeremias' Bog 14
1 HERRENS ord som kom til Jeremias angående tørken:
2 »Juda sørger,
hendes porte vansmægter,
sørgeklædte er de sunket til jorden,
Jerusalems sørgeskrig stiger op.
hendes porte vansmægter,
sørgeklædte er de sunket til jorden,
Jerusalems sørgeskrig stiger op.
3 Deres ledere sender deres unge efter vand,
de kommer til cisternerne,
de finder ikke vand,
de vender forgæves tilbage med deres krukker.
De skammer sig og gøres til skamme
og dækker deres hoved til.
de kommer til cisternerne,
de finder ikke vand,
de vender forgæves tilbage med deres krukker.
De skammer sig og gøres til skamme
og dækker deres hoved til.
4 På grund af jorden der har slået revner,
fordi der ingen regn er i landet,
skammer bønderne sig, de dækker deres hoved til.
fordi der ingen regn er i landet,
skammer bønderne sig, de dækker deres hoved til.
5 For også hinden på marken føder og forlader kiddet,
for der er intet græs.
for der er intet græs.
6 Vildæslerne står på de nøgne høje,
snapper efter vejret ligesom sjakaler,
deres øjne sygner hen,
for der er ingen urter.«
snapper efter vejret ligesom sjakaler,
deres øjne sygner hen,
for der er ingen urter.«
7 Selvom vores ugerninger vidner imod os,
HERRE, må du handle for dit navns skyld,
for vores frafald er mange,
imod dig har vi syndet.
HERRE, må du handle for dit navns skyld,
for vores frafald er mange,
imod dig har vi syndet.
8 Du Israels håb,
dets frelser i nødens tid,
hvorfor vil du være som en fremmed i landet,
som en rejsende der er drejet af for at overnatte?
dets frelser i nødens tid,
hvorfor vil du være som en fremmed i landet,
som en rejsende der er drejet af for at overnatte?
9 Hvorfor er du som en mand, der er rædselsslagen,
som en kriger der ikke er i stand til at frelse?
Men du er i vores midte, HERRE,
dit navn er udråbt over os,
efterlad os ikke!
som en kriger der ikke er i stand til at frelse?
Men du er i vores midte, HERRE,
dit navn er udråbt over os,
efterlad os ikke!
10 Sådan siger HERREN til dette folk:
»Sådan elsker de at strejfe omkring,
deres fødder holder de ikke tilbage.
Men HERREN har ikke behag i dem;
nu husker han deres skyld
og hjemsøger deres synder.«
»Sådan elsker de at strejfe omkring,
deres fødder holder de ikke tilbage.
Men HERREN har ikke behag i dem;
nu husker han deres skyld
og hjemsøger deres synder.«
11 Og HERREN sagde til mig: »Bed ikke om lykke for dette folk!
12 Når de faster, lytter jeg ikke til deres råb, og hvis de bringer brændoffer og afgrødeoffer, har jeg ikke behag i dem, for ved sværdet og ved hungersnøden og ved pesten gør jeg ende på dem.«
13 Jeg sagde: »Ak, Herre HERRE! Se, profeterne siger til dem: ›I skal ikke se sværd, og hungersnød skal ikke komme til jer, for sand fred vil jeg give jer på dette sted!‹«
14 Og HERREN sagde til mig: »Løgn profeterer profeterne i mit navn, jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke befalet dem, og jeg har ikke talt til dem. Løgnesyn og spådom, tomhed og deres hjertes bedrag spår de for jer som profeti.
15 Derfor, sådan siger HERREN angående profeterne der profeterer i mit navn, – og jeg har bestemt ikke sendt dem – men de siger: ›Sværd og hungersnød skal der ikke være i dette land!‹ Ved sværdet og hungersnøden skal disse profeter omkomme.
16 Og folket som de profeterer for, skal kastes ud i Jerusalems gader på grund af hungersnøden og sværdet, og der er ingen til at begrave dem, dem, deres hustruer og deres sønner og døtre, for jeg hælder deres ondskab ud over dem.
17 Og du skal tale dette ord til dem:
Lad mine øjne løbe over med tårer
nat og dag, og lad dem ikke holde op,
for ved et mægtigt sammenbrud
ligger jomfruen, mit folks datter, knust
med et frygtelig smertefuldt sår.
Lad mine øjne løbe over med tårer
nat og dag, og lad dem ikke holde op,
for ved et mægtigt sammenbrud
ligger jomfruen, mit folks datter, knust
med et frygtelig smertefuldt sår.
18 Hvis jeg går ud på marken,
så se: De som er stukket ned med sværd!
Og hvis jeg går ind i byen,
så se: Hungersnødens sygdomme!
For både profet og præst
vandrer afsted til et land
de ikke kender.«
så se: De som er stukket ned med sværd!
Og hvis jeg går ind i byen,
så se: Hungersnødens sygdomme!
For både profet og præst
vandrer afsted til et land
de ikke kender.«
19 Har du fuldstændig forkastet Juda?
Er det Zion din sjæl afskyr?
Hvorfor har du slået os,
så der ingen helbredelse er for os?
Vi håbede på fred, men intet godt kom,
og på en tid med helbredelse, men se: Rædsel!
Er det Zion din sjæl afskyr?
Hvorfor har du slået os,
så der ingen helbredelse er for os?
Vi håbede på fred, men intet godt kom,
og på en tid med helbredelse, men se: Rædsel!
20 Vi kender, HERRE, vores ugudelighed,
vores fædres skyld;
for vi har syndet mod dig!
vores fædres skyld;
for vi har syndet mod dig!
21 Vrag os ikke for dit navns skyld!
Ringeagt ikke din herligheds trone!
Husk, bryd ikke din pagt med os!
Ringeagt ikke din herligheds trone!
Husk, bryd ikke din pagt med os!
22 Findes der blandt folkeslagenes tomheder, dem der kan give regn,
og mon himlene kan give regnskyl?
Er du ikke den som er HERREN vores Gud?
Ja, vi håber på dig
for du har selv gjort alt dette.
og mon himlene kan give regnskyl?
Er du ikke den som er HERREN vores Gud?
Ja, vi håber på dig
for du har selv gjort alt dette.
Henter interlinear…