Jeremias' Bog 15
1 HERREN sagde til mig: »Selvom Moses og Samuel stod for mit ansigt, ville min sjæl ikke vende sig til dette folk. Send det bort fra mit ansigt, så de går væk!
2 Og det skal ske, når de siger til dig: ›Hvor skal vi gå hen?‹ Da skal du sige til dem: ›Sådan siger HERREN:
Den som er til døden, overgives til døden,
og den som er til sværdet – til sværdet,
og den som er til hungersnød – til hungersnød,
og den som er til fangenskab – til fangenskab.‹
Den som er til døden, overgives til døden,
og den som er til sværdet – til sværdet,
og den som er til hungersnød – til hungersnød,
og den som er til fangenskab – til fangenskab.‹
3 Og jeg hjemsøger dem med fire ting: – det er HERRENS udsagn – sværdet, for at dræbe, og hundene, for at slæbe væk, og himlens fugle og jordens dyr, for at fortære og for at udrydde.
4 Jeg gør dem til skræk for alle kongeriger på jorden for Manasses, Hizkijas søn, Judas konges skyld, for det som han gjorde i Jerusalem.
5 For hvem vil have medlidenhed med dig, Jerusalem,
og hvem vil udtrykke medfølelse over for dig?
Hvem vil dreje af
og spørge til dit velbefindende?
og hvem vil udtrykke medfølelse over for dig?
Hvem vil dreje af
og spørge til dit velbefindende?
6 Du har selv forkastet mig
– det er HERRENS udsagn -
du vendte mig ryggen,
så jeg strakte min hånd ud mod dig
og ødelagde dig.
Jeg er træt af at fortryde.
– det er HERRENS udsagn -
du vendte mig ryggen,
så jeg strakte min hånd ud mod dig
og ødelagde dig.
Jeg er træt af at fortryde.
7 Jeg spredte dem med en kasteskovl
i landets porte.
Jeg gjorde dem barnløse, jeg ødelagde mit folk,
de vendte ikke om fra deres veje.
i landets porte.
Jeg gjorde dem barnløse, jeg ødelagde mit folk,
de vendte ikke om fra deres veje.
8 Dets enker blev mig talrigere
end havets sand.
Jeg lod ved middagstid en ødelægger komme over dem
- over den unge mands mor –
og jeg lod pludselig
skræk og rædsel falde over hende.
end havets sand.
Jeg lod ved middagstid en ødelægger komme over dem
- over den unge mands mor –
og jeg lod pludselig
skræk og rædsel falde over hende.
9 Hun sygnede hen, hun der fødte syv;
hun udåndede,
hendes sol gik ned mens det endnu var dag,
hun skammede sig og blev til skamme.
Resten af dem
giver jeg til sværdet foran deres fjender
– det er HERRENS udsagn.«
hun udåndede,
hendes sol gik ned mens det endnu var dag,
hun skammede sig og blev til skamme.
Resten af dem
giver jeg til sværdet foran deres fjender
– det er HERRENS udsagn.«
10 Ve mig, min mor!
at du fødte mig,
en diskussionens mand og en stridens mand
for hele landet!
Jeg har ikke lånt ud,
og de har ikke lånt mig;
alle forbander de mig.
at du fødte mig,
en diskussionens mand og en stridens mand
for hele landet!
Jeg har ikke lånt ud,
og de har ikke lånt mig;
alle forbander de mig.
11 HERREN sagde:
»Har jeg ikke sat dig fri til at det må gå dig godt?
Har jeg ikke fået fjenden til at bønfalde dig
i ulykkens tid og i nødens tid?
»Har jeg ikke sat dig fri til at det må gå dig godt?
Har jeg ikke fået fjenden til at bønfalde dig
i ulykkens tid og i nødens tid?
12 Kan man brække jern
- jern fra nord – eller bronze?
- jern fra nord – eller bronze?
13 Din rigdom og dine skatte giver jeg til plyndring
uden købspris
for alle dine synder og i alle dine landområder.
uden købspris
for alle dine synder og i alle dine landområder.
14 Og jeg vil få dig til at tjene dine fjender
i et land du ikke kender.
For en ild er optændt i min vrede,
imod jer skal den holdes brændende.«
i et land du ikke kender.
For en ild er optændt i min vrede,
imod jer skal den holdes brændende.«
15 Du ved det selv, HERRE,
husk mig, og tag dig af mig!
Hævn mig på mine forfølgere!
I din langsomhed til vrede må du ikke rive mig væk!
Erkend at på grund af dig bærer jeg skam!
husk mig, og tag dig af mig!
Hævn mig på mine forfølgere!
I din langsomhed til vrede må du ikke rive mig væk!
Erkend at på grund af dig bærer jeg skam!
16 Dine ord blev fundet, og jeg spiste dem,
og dine ord blev mig til fryd
og til glæde for mit hjerte,
for dit navn er udråbt over mig,
HERRE, Hærskarers° Gud.
og dine ord blev mig til fryd
og til glæde for mit hjerte,
for dit navn er udråbt over mig,
HERRE, Hærskarers° Gud.
17 Jeg sad ikke i et muntert lag
og jublede,
på grund af din hånd sad jeg alene,
for med straffende vrede fyldte du mig.
og jublede,
på grund af din hånd sad jeg alene,
for med straffende vrede fyldte du mig.
18 Hvorfor er min smerte evig
og mit sår ulægeligt? Det vil ikke læges.
Vil du virkelig være over for mig ligesom en svigefuld bæk,
som vande man ikke kan være sikker på?
og mit sår ulægeligt? Det vil ikke læges.
Vil du virkelig være over for mig ligesom en svigefuld bæk,
som vande man ikke kan være sikker på?
19 Derfor, sådan siger HERREN:
»Hvis du vender om vil jeg omvende dig,
for mit ansigt skal du stå;
og hvis du tager det dyrebare ud fra det slette,
skal du være som min mund.
De skal vende om til dig,
men du skal ikke vende om til dem.
»Hvis du vender om vil jeg omvende dig,
for mit ansigt skal du stå;
og hvis du tager det dyrebare ud fra det slette,
skal du være som min mund.
De skal vende om til dig,
men du skal ikke vende om til dem.
20 Jeg gør dig til en uovervindelig mur af bronze
over for dette folk.
De vil kæmpe imod dig,
men ikke vinde over dig,
for jeg er med dig
for at frelse dig og for at redde dig
– det er HERRENS udsagn.
over for dette folk.
De vil kæmpe imod dig,
men ikke vinde over dig,
for jeg er med dig
for at frelse dig og for at redde dig
– det er HERRENS udsagn.
21 Jeg redder dig ud af de gudløses hånd,
og jeg løskøber dig af voldsmændenes hule hånd.«
og jeg løskøber dig af voldsmændenes hule hånd.«
Henter interlinear…