Jeremias' Bog 18
1 Ordet som kom til Jeremias fra HERREN:
2 »Rejs dig og gå ned til pottemagerens hus, der vil jeg lade dig høre mine ord!«
3 Og jeg gik ned til pottemagerens hus og se, han var ved at lave et arbejde på drejeskiven.
4 Blev karret som han var ved at lave i ler, ødelagt i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det til et andet kar, sådan som det var ret i pottemagerens øjne at lave det.
5 Og HERRENS ord kom til mig:
6 »Kan jeg ikke gøre ligesom denne pottemager med jer, Israels hus? – Det er HERRENS udsagn. Se, som leret i pottemagerens hånd, sådan er I i min hånd, Israels hus.
7 Et øjeblik taler jeg imod et folk og imod et kongerige om at rykke op og bryde ned og om at udrydde.
8 Og vender dette folk, som jeg har talt imod, om fra sin ondskab, fortryder jeg det onde som jeg havde tænkt at gøre ved det.
9 Og et øjeblik taler jeg angående et folk og angående et kongerige om at bygge op og plante.
10 Men gør det hvad der er ondt i mine øjne, og ikke hører min røst, fortryder jeg det gode som jeg har sagt, det gode jeg ville gøre mod det.
11 Og nu, sig til mændene i Juda og imod indbyggerne i Jerusalem: ›Sådan siger HERREN: Se, jeg former en ulykke imod jer og udtænker en plan imod jer. Vend om, enhver fra sin onde færd, og gør jeres veje og gerninger gode!‹
12 Men de siger: ›Det er håbløst! For efter vores egne planer vil vi gå, og efter enhvers eget onde hjertes forstokkethed vil vi handle.‹
13 Derfor sådan siger HERREN:
Spørg blandt folkeslagene!
Hvem har hørt ting som disse?
Noget meget grufuldt har hun gjort,
jomfruen, Israel.
Spørg blandt folkeslagene!
Hvem har hørt ting som disse?
Noget meget grufuldt har hun gjort,
jomfruen, Israel.
14 Kan Libanons sne forsvinde
fra en klippe på sletten?
Eller kan det kolde, rislende vand
fra det fremmede tørre ud?
fra en klippe på sletten?
Eller kan det kolde, rislende vand
fra det fremmede tørre ud?
15 Men mit folk har glemt mig.
For den falske brænder de røgelse.
De fik dem til at snuble på deres veje,
de ældgamle stier,
ved at gå ad stier,
en vej der ikke er banet,
For den falske brænder de røgelse.
De fik dem til at snuble på deres veje,
de ældgamle stier,
ved at gå ad stier,
en vej der ikke er banet,
16 ved at gøre deres land til en rædsel,
til evig spot.
Enhver der går igennem det, vil gyse
og ryste på hovedet.
til evig spot.
Enhver der går igennem det, vil gyse
og ryste på hovedet.
17 Som en østenvind spreder jeg dem
foran fjenden,
med ryggen og ikke med ansigtet vil jeg se på dem
på deres ulykkes dag.«
foran fjenden,
med ryggen og ikke med ansigtet vil jeg se på dem
på deres ulykkes dag.«
18 Og de sagde: »Kom, lad os udtænke planer imod Jeremias, for undervisning fra præsten hører ikke op, heller ikke råd fra den vise eller ord fra profeten. Kom, vi vil slå ham med tungen, lad os ikke høre på alle hans ord!«
19 Hør, HERRE, på mig
og lyt til mine modstanderes røst!
og lyt til mine modstanderes røst!
20 Skal godt gengældes med ondt?
For de har gravet en grav for mit liv.°
Husk at jeg stod for dit ansigt
for at tale godt for dem,
for at bringe din vrede væk fra dem.
For de har gravet en grav for mit liv.°
Husk at jeg stod for dit ansigt
for at tale godt for dem,
for at bringe din vrede væk fra dem.
21 Derfor, giv deres sønner til hungersnøden
og overgiv dem i sværdets magt,°
så deres hustruer
bliver barnløse og enker,
og deres mænd slået ihjel af døden.
Deres unge mænd,
dræbes med sværd i krigen!
og overgiv dem i sværdets magt,°
så deres hustruer
bliver barnløse og enker,
og deres mænd slået ihjel af døden.
Deres unge mænd,
dræbes med sværd i krigen!
22 Skrig høres fra deres huse
når du pludselig bringer en røverbande over dem;
for de har gravet en grav for at fange mig,
og fælder har de skjult for mine fødder.
når du pludselig bringer en røverbande over dem;
for de har gravet en grav for at fange mig,
og fælder har de skjult for mine fødder.
23 Men du, HERRE, du kender
alle deres planer om at dræbe mig.
Tilgiv ikke deres skyld
og udslet ikke deres synd for dit ansigt,
men lad dem være nedstyrtede for dit ansigt!
Når det er tid for din vrede, da handl med dem!
alle deres planer om at dræbe mig.
Tilgiv ikke deres skyld
og udslet ikke deres synd for dit ansigt,
men lad dem være nedstyrtede for dit ansigt!
Når det er tid for din vrede, da handl med dem!
Henter interlinear…