Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 3

1 »Se, skiller en mand sig fra sin hustru,
og hun går fra ham
og bliver en anden mands,
kan han da vende tilbage til hende igen?
Vil dette land
ikke blive fuldstændig vanhelliget?
Og du, du har horet med mange elskere,
og du skulle vende tilbage til mig? Det er HERRENS udsagn.
2 Løft dine øjne mod de nøgne høje og se!
Hvor har du ikke bedrevet hor?
Ved vejene sad du og ventede på dem
som araberen i ørkenen,
og du har vanhelliget landet
med dit hor og din ondskab.
3 Regnskyllene blev holdt tilbage,
og forårsregnen udeblev,
men du havde en pande som en skøge,
du nægtede at skamme dig.
4 Har du ikke fra nu af råbt til mig: ›Min far!
Min ungdoms ven er du!
5 Vil han for evigt nære vrede,
vil han for altid bevare den?‹
Se, du har talt sådan,
men du gjorde alt det onde du var i stand til!«
6 Da sagde HERREN til mig i de dage Josia var konge: »Har du set hvad det frafaldne Israel har gjort? Hun gik op på ethvert højt bjerg og ind under ethvert grønt træ; og du horede der.
7 Jeg sagde: ›Efter hun har gjort alle disse ting, vil hun vende tilbage til mig.‹ Men hun vendte ikke tilbage, og hendes troløse søster Juda så det.
8 Og jeg så. For på grund af alt dette, fordi frafaldne Israel havde brudt ægteskabet, sendte jeg hende bort og gav hende hendes skilsmissebrev. Og hendes søster Juda, den troløse, frygtede ikke, men også hun gik hen og horede.
9 Og ved sit letfærdige hor vanhelligede hun da landet og begik ægteskabsbrud med stenen og træet.
10 Selv ved alt dette vendte hendes troløse søster Juda ikke om til mig af hele sit hjerte, men kun i hykleri. Det er HERRENS udsagn.«
11 HERREN sagde til mig: »Frafaldne Israel har selv° vist sig mere retfærdig end troløse Juda!
12 Gå og råb disse ord mod nord, og du skal sige:
›Vend om du frafaldne Israel!‹ Det er HERRENS udsagn.
Jeg vil ikke se på jer i vrede,
for jeg er nådig! Det er HERRENS udsagn.
Jeg vil ikke være vred for evigt!
13 Erkend blot din skyld,
at du brød med HERREN din Gud,
at du har strøet din elskov ud til de fremmede
under ethvert grønt træ,
og min røst har I ikke lyttet til!
Det er HERRENS udsagn.
14 Vend om I frafaldne sønner!
Det er HERRENS udsagn.
For jeg, jeg er jeres herre,
og jeg vil tage jer,
én fra en by
og to fra en slægt,
og jeg vil bringe jer til Zion.
15 Jeg vil give jer hyrder efter mit hjerte,
og de skal vogte jer med kundskab og indsigt.
16 Og det vil ske at I bliver talrige, og I vil bære frugt i landet; i de dage – det er HERRENS udsagn – skal de ikke mere sige: ›HERRENS pagts ark.‹ Den vil ikke dukke op i tankerne, de vil ikke huske på den, de vil ikke savne den, og en anden vil ikke blive lavet.
17 På dette tidspunkt vil de kalde Jerusalem HERRENS trone, og alle folkeslag vil samle sig der i HERRENS navn i Jerusalem, og de vil ikke længere følge deres onde hjertes forstokkethed.
18 I de dage vil Judas hus slutte sig til Israels hus, og sammen vil de komme fra landet i nord til landet som jeg gav i arv til jeres fædre.
19 Og jeg, jeg sagde:
Hvor vil jeg gerne sætte dig blandt sønnerne,
og give dig et dejligt land,
en herlig arvelod, den allerherligste blandt folkeslagene!
Og jeg sagde: Du skal kalde mig ›min far‹
og ikke vende dig væk fra mig!
20 Sandelig som en kvinde troløst har forladt sin ven,
sådan har I handlet troløst mod mig, Israels hus!
Det er HERRENS udsagn.«
21 En røst høres på de nøgne høje,
gråd, en tryglen fra Israels sønner,
for de slog ind på afveje,
de glemte HERREN deres Gud.
22 »Vend om, I frafaldne sønner!
Jeg vil helbrede jeres frafald.«
»Her er vi, vi kommer til dig,
for du er HERREN vores Gud.
23 Sandelig, det er løgnen der kommer fra højene,
larmen fra bjergene!
Sandelig, ved HERREN vores Gud
er Israels frelse!
24 Skændslen fortærede vores fædres rigdom
fra vores ungdom af,
deres får, og deres kvæg,
deres sønner og deres døtre.
25 Lad os ligge i vores skændsel,
lad vores vanære dække os til,
for mod HERREN vores Gud har vi syndet,
vi og vores fædre,
fra ungdommen af og indtil denne dag.
Vi adlød ikke HERREN vores Gud.«