Jeremias' Bog 4
1 »Hvis du vil vende om, Israel
- det er HERRENS udsagn -
til mig, skal du vende om,
og hvis du fjerner dine afskyeligheder fra mit ansigt
og ikke strejfer omkring,
- det er HERRENS udsagn -
til mig, skal du vende om,
og hvis du fjerner dine afskyeligheder fra mit ansigt
og ikke strejfer omkring,
2 da kan du sværge:
›Så sandt HERREN lever!‹
i sandhed, i ret og i retfærdighed
og folkeslagene vil velsigne sig i ham,
og i ham vil de rose sig.
›Så sandt HERREN lever!‹
i sandhed, i ret og i retfærdighed
og folkeslagene vil velsigne sig i ham,
og i ham vil de rose sig.
3 For sådan siger HERREN til Judas mænd og til Jerusalem:
Pløj jer ny jord,
og så ikke blandt tornebuske!
Pløj jer ny jord,
og så ikke blandt tornebuske!
4 Omskær jer for HERREN
og fjern jeres hjertes forhud,
Judas mænd og Jerusalems indbyggere,
for at ikke min vrede skal bryde ud som ild
og brænde så ingen kan slukke den,
på grund af jeres onde handlinger!
og fjern jeres hjertes forhud,
Judas mænd og Jerusalems indbyggere,
for at ikke min vrede skal bryde ud som ild
og brænde så ingen kan slukke den,
på grund af jeres onde handlinger!
5 Fortæl det i Juda,
og gør det kendt i Jerusalem,
og sig og stød i hornet i landet,
råb det ud af fuld hals og sig:
›Saml jer og lad os drage
til de befæstede byer!‹
og gør det kendt i Jerusalem,
og sig og stød i hornet i landet,
råb det ud af fuld hals og sig:
›Saml jer og lad os drage
til de befæstede byer!‹
6 Rejs et banner: Til Zion!
Bring jer i sikkerhed, bliv ikke stående!
For jeg er i færd med at bringe ulykke fra nord,
ja, et mægtigt sammenbrud!
Bring jer i sikkerhed, bliv ikke stående!
For jeg er i færd med at bringe ulykke fra nord,
ja, et mægtigt sammenbrud!
7 En løve stiger op fra sit buskads,
han som er folkeslagenes ødelægger, bryder op,
han drager ud fra sit sted
for at lægge dit land øde.
Dine byer skal falde sammen så ingen bor der.«
han som er folkeslagenes ødelægger, bryder op,
han drager ud fra sit sted
for at lægge dit land øde.
Dine byer skal falde sammen så ingen bor der.«
8 Derfor, bind sække om jer,
I skal klage og jamre,
for HERRENS glødende vrede
har ikke vendt sig fra os.
I skal klage og jamre,
for HERRENS glødende vrede
har ikke vendt sig fra os.
9 »På den dag – det er HERRENS udsagn -
vil kongen og lederne miste modet,°
og præsterne vil komme til at skælve,
og profeterne bliver målløse af rædsel.«
vil kongen og lederne miste modet,°
og præsterne vil komme til at skælve,
og profeterne bliver målløse af rædsel.«
10 Da sagde jeg: »Ak, Herre, HERRE, sandelig, du har fuldstændig bedraget dette folk og Jerusalem ved at sige: ›I skal have fred!‹ Og nu er sværdet nået helt til sjælen.«
11 Til den tid skal der siges til dette folk og til Jerusalem:
»En glohed vind fra de nøgne høje i ørkenen
blæser i retning mod mit folks datter,
ikke en vind for at skille fra
og ikke en vind for at rense.
»En glohed vind fra de nøgne høje i ørkenen
blæser i retning mod mit folks datter,
ikke en vind for at skille fra
og ikke en vind for at rense.
12 En vind stærkere end disse vil komme fra mig.
Nu vil også jeg, ja, jeg vil afsige domme over dem.«
Nu vil også jeg, ja, jeg vil afsige domme over dem.«
13 Se, som skyerne stiger han op,
og som hvirvelvinden er hans stridsvogne,
hurtigere end ørne er hans heste.
»Ve os! For vi er ødelagt«.
og som hvirvelvinden er hans stridsvogne,
hurtigere end ørne er hans heste.
»Ve os! For vi er ødelagt«.
14 »Rens dit hjerte for ondskab, Jerusalem,
for at du kan blive frelst!
Hvor længe skal dine onde tanker
overnatte i dit indre?
for at du kan blive frelst!
Hvor længe skal dine onde tanker
overnatte i dit indre?
15 For én røst meddeler fra Dan,
og én forkynder ulykke fra Efraims bjerge.
og én forkynder ulykke fra Efraims bjerge.
16 Husk folkeslagene på det,
se, forkynd det mod Jerusalem:
Vogtere kommer fra et fjernt land,
og de lader deres røst lyde mod Judas byer!
se, forkynd det mod Jerusalem:
Vogtere kommer fra et fjernt land,
og de lader deres røst lyde mod Judas byer!
17 Som mænd der vogter en mark,
er de imod hende fra alle sider,
for det var mod mig hun var genstridig
- det er HERRENS udsagn.
er de imod hende fra alle sider,
for det var mod mig hun var genstridig
- det er HERRENS udsagn.
18 Din vej og dine handlinger
har bragt disse ting over dig,
det er din ondskab, det er virkelig bittert;
det har rørt dit hjerte dybt.«
har bragt disse ting over dig,
det er din ondskab, det er virkelig bittert;
det har rørt dit hjerte dybt.«
19 Mine indvolde, mine indvolde! Jeg må vride mig!
Mit hjertes vægge!
Mit hjerte slår heftigt i mig,
jeg kan ikke tie!
For hornets lyd har du hørt, min sjæl,
krigsråb!
Mit hjertes vægge!
Mit hjerte slår heftigt i mig,
jeg kan ikke tie!
For hornets lyd har du hørt, min sjæl,
krigsråb!
20 Sammenbrud på sammenbrud råbes der,
for hele landet er ødelagt.
Pludselig er mine telte ødelagt,
på et øjeblik mine teltduge.
for hele landet er ødelagt.
Pludselig er mine telte ødelagt,
på et øjeblik mine teltduge.
21 Hvor længe skal jeg se banner,
høre lyden fra horn?
høre lyden fra horn?
22 »For mit folk er tåbeligt,
mig kender de ikke.
Uforstandige børn er de,
og uden indsigt er de,
vise er de i at gøre ondt,
men at gøre godt forstår de ikke.«
mig kender de ikke.
Uforstandige børn er de,
og uden indsigt er de,
vise er de i at gøre ondt,
men at gøre godt forstår de ikke.«
23 Jeg så jorden,
og se, den var gold og øde,
og jeg så op mod himlene,
og der var ingen lys mere.
og se, den var gold og øde,
og jeg så op mod himlene,
og der var ingen lys mere.
24 Jeg så bjergene,
og se, de skælvede,
og alle højene vaklede.
og se, de skælvede,
og alle højene vaklede.
25 Jeg så, og se, der var intet menneske,
og alle himlens fugle var flygtet.
og alle himlens fugle var flygtet.
26 Jeg så, og se,
frugthaven var som ørkenen,
og alle dens byer var revet ned
foran HERREN, foran hans glødende vrede.
frugthaven var som ørkenen,
og alle dens byer var revet ned
foran HERREN, foran hans glødende vrede.
27 For sådan siger HERREN:
»En ødemark skal hele landet blive,
men jeg gør ikke en fuldstændig ende på det.
»En ødemark skal hele landet blive,
men jeg gør ikke en fuldstændig ende på det.
28 På grund af dette vil jorden sørge,
himlen ovenover vil blive sort,
for jeg har talt, jeg har planlagt det,
og jeg har ikke fortrudt det
og viger ikke fra det.«
himlen ovenover vil blive sort,
for jeg har talt, jeg har planlagt det,
og jeg har ikke fortrudt det
og viger ikke fra det.«
29 Ved lyden af rytter
og bueskytte
flygter hver by,
de går ind i krattene,
de går op på klipperne,
hver by forlades,
ingen bor i dem.
og bueskytte
flygter hver by,
de går ind i krattene,
de går op på klipperne,
hver by forlades,
ingen bor i dem.
30 Og du, en ødelagt,
hvad vil du gøre?
Når du klæder dig i skarlagen,
når du pynter dig med smykker af guld,
når du gør dine øjne store med sminke,
er det forgæves at du gør dig smuk!
Elskerne har forkastet dig,
det er dit liv° de tragter efter.
hvad vil du gøre?
Når du klæder dig i skarlagen,
når du pynter dig med smykker af guld,
når du gør dine øjne store med sminke,
er det forgæves at du gør dig smuk!
Elskerne har forkastet dig,
det er dit liv° de tragter efter.
31 For jeg har hørt en røst som hos den fødende,
klageskrig som en der er ved at føde sit første barn.
Det er røsten fra Zions datter der gisper efter vejret,
hun breder sine hænder ud:
»Ve mig!
For min sjæl er bukket under for mordere.«
klageskrig som en der er ved at føde sit første barn.
Det er røsten fra Zions datter der gisper efter vejret,
hun breder sine hænder ud:
»Ve mig!
For min sjæl er bukket under for mordere.«
Henter interlinear…