Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 47

1 HERRENS ord som kom til profeten Jeremias angående filistrene før Farao slog Gaza:
2 »Sådan siger HERREN:
Se, vande stiger op fra nord
og bliver til en wadi der løber over,
og oversvømmer landet og alt i det,
byen og de som bor i den.
Og menneskene vil skrige om hjælp,
og alle landets indbyggere vil jamre.
3 Ved lyden af hans stærke hingstes trampende hove,
ved larmen fra hans stridsvogn, ved dens hjuls rumlen,
vender fædrene sig ikke om til sønnerne,
fordi deres hænder er blevet slappe
4 på grund af dagen, som kommer
for at ødelægge alle filistrene,
for at udrydde enhver overlevende
hjælper for Tyrus og Sidon.
For HERREN ødelægger filistrene,
en rest fra øen Kaftor.
5 Skaldethed er kommet til Gaza,
Ashkalon er blevet stille,
resten af deres styrke.
Hvor længe vil du snitte dig?
6 Ve, HERRENS sværd!
Hvor længe endnu vil du ikke være i ro?
Træk dig tilbage til din skede!
Hold dig i ro, og stå stille!
7 Hvordan kan du være rolig
når HERREN har givet befaling til det? Imod Ashkalon og imod havets kyst,
derhen har han udpeget det.«