Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 48

1 Om Moab: »Sådan siger Hærskarers° HERRE, Israels Gud:
Ve over Nebo!
For den er ødelagt,
er gjort til skamme, indtaget er Kirjatajim!
Tilflugtsstedet højt oppe er gjort til skamme og er rædselsslagen.
2 Det er forbi med lovprisning af Moab.
I Heshbon har de planlagt ondt imod hende:
›Kom lad os udrydde hende fra at være et folkeslag!‹
Også du Madmen, skal omkomme!
Efter dig skal sværdet gå.
3 Der høres skrig fra Horonajim:
Ødelæggelse og et stort sammenbrud!
4 Moab er knust,
hendes unge har opløftet et skrig om hjælp;
5 ja, ad stigningen til Luhit
- grædende hele tiden – går man op,
ja, ved nedstigningen fra Horonajim
har man hørt de fortvivledes skrig over sammenbruddet.
6 Flygt, red jeres liv°
og bliv som enebærbusken i ørkenen!
7 Ja, fordi du stolede på
dine gerninger og på dine skatte,
skal også du blive indtaget.
Og Kemosh skal gå i eksil,
hans præster sammen med hans ledere.
8 Og en ødelægger skal komme til hver by,
ingen by skal undslippe,
dalen skal gå til grunde,
og sletten blive tilintetgjort
- som HERREN siger.
9 Lav en roset for Moab,
for ødelagt skal hun drage ud,
og hendes byer skal blive øde
uden en beboer i dem.
10 Forbandet være den som gør HERRENS gerning med forsømmelse,
og forbandet den som holder sit sværd tilbage fra blod!
11 Tryg har Moab været fra sin ungdom,
og stille ligger han stadig på sine vinbærme,
og han er ikke blevet hældt om fra kar til kar,
og i eksil er han ikke gået,
derfor er hans smag bevaret i ham,
og hans duft har ikke ændret sig.
12 Derfor se, dage kommer
– det er HERRENS udsagn -
da jeg sender vintappere til ham, og de skal hælde ham om,
og hans kar skal de tømme,
og deres krukker skal de smadre.
13 Moab vil blive til skamme på grund af Kemosh,
ligesom Israels hus blev til skamme
på grund af Betel, deres tillid.
14 Hvordan kan I sige:
›Vi er krigere
og stærke mænd til krigen?‹
15 Moab er ødelagt, og hendes byer er man gået op til,
og hans unge mænd er gået ned til slagtning
– det er kongens udsagn,
Hærskarers HERRE er hans navn.
16 Moabs undergang er nært forestående,
og hans ulykke kommer med stor hast.
17 Vis ham medynk, alle omkring ham
og alle der kender hans navn!
Sig: ›Hvordan er et mægtigt scepter,
en prægtig stav, brækket?‹
18 Stig ned fra herligheden og bo i tørke,
du der bor trygt, datter Dibon!
For Moabs ødelægger er draget op imod dig,
han har tilintetgjort dine fæstninger.
19 Stil dig ved vejen og hold udkig,
du indbygger i Aro’er!
Spørg ham der flygter, og hende der slipper væk!
Sig: ›Hvad er der sket?‹
20 Moab er gjort til skamme, ja, hun er rædselsslagen,
jamr, råb om hjælp,
forkynd ved Arnon
at Moab er ødelagt!
21 Dommen er kommet til landets højslette; til Holon og til Jasa og over Mepa’at
22 og over Dibon. og over Nebo og over Bet-Diblatajim.
23 Over Kirjatajim og over Bet-Gamul og over Bet-Meon.
24 Over Kerijot og over Bosra, og over alle byer i Moabs land, de fjerneste og de nærmeste.
25 Moabs horn er hugget af, og hans arm er brækket – det er HERRENS udsagn.
26 Drik ham beruset – for han har ophøjet sig over HERREN – og Moab skal vælte sig i sit opkast, også han skal blive til latter!
27 Men var ikke Israel dig til latter? Er han blevet fundet blandt tyve, for så ofte som du taler om ham, ryster du på hovedet?
28 Forlad byerne
og bo på klippen,
I Moabs indbyggere,
og vær som duen
der bygger rede på siderne af en åben kløft!
29 Vi har hørt om Moabs hovmod
- meget hovmodig er han -
hans ophøjethed og hans hovmod og hans stolthed
og hans hjertes selvophøjelse.
30 Jeg, ja, jeg kender – det er HERRENS udsagn – hans overmod, men det er ikke ret – hans pralerier, det er ikke ret hvad de gør!
31 Derfor jamrer jeg over Moab,
og for hele Moab skriger jeg.
For mændene fra Kir-Heres klager han.
32 Mere end Jazers gråd,
græder jeg over dig,
du vinstokken Sibma,
dine ranker gik ud over havet,
de nåede til Jazers hav.
Over din sommerfrugt og over din vinhøst er ødelæggeren faldet.
33 Glæde og jubel er taget væk
fra frugthaven og fra Moabs land,
og vin fra persekarrene har jeg gjort ende på,
ingen træder på druerne under jubelråb;
råbet er ikke et jubelråb.
34 Der var råb om hjælp fra Heshbon helt til El’ale,
helt til Jahas opløftede de deres røst,
fra Soar helt til Horonajim,
Eglat-Shelishija;
for også Nimrims vande
skal blive til ørkner.
35 Jeg får den til at forsvinde fra Moab – det er HERRENS udsagn -
der bringer ofre op til en høj og der brænder røgelse for sine guder.
36 Derfor klager mit hjerte
ligesom fløjterne over Moab,
ja, mit hjerte klager ligesom fløjterne
over mændene i Kir-Heres.
Derfor, forråd man har skaffet sig – de er tabt!
37 Ja, enhvers hoved er skaldet,
og enhvers skæg er klippet af,
og på alles hænder er der snitsår
og på lænderne sække.
38 På alle Moabs tage
og på hendes åbne pladser,
overalt er der klage.
For jeg har slået Moab i stykker
ligesom et kar ingen har glæde af
– det er HERRENS udsagn.
39 Hvor er det rædselsvækkende!
Jamr!
Hvor har Moab vendt ryggen
og er blevet til skamme!
Moab skal blive til latter
og til rædsel for alle omkring ham.
40 For sådan siger HERREN:
Se, som ørnen flyver han
og spreder sine vinger hen imod Moab.
41 Byerne er indtaget,
og fæstningerne er erobret.
Og hjertet hos Moabs krigere vil
på den dag være
som hjertet hos en kvinde der er i svær fødsel.
42 Moab skal udslettes fra at være et folk,
for det har ophøjet sig over HERREN.
43 Gru, grube og garn skal komme over dig,
du der bor trygt, Moab!
– det er HERRENS udsagn.
44 Den der flygter fra gru,
vil falde i gruben,
og den der kommer ud af gruben,
vil blive fanget i garnet.
For jeg bringer over hende, over Moab,
året for deres hjemsøgelse
– det er HERRENS udsagn.
45 I skyggen af Heshbon bliver de stående,
de som kraftesløse flygter,
for ild er faret ud fra Heshbon
og en flamme inde fra Sihon,
og den fortærede Moabs tindinger
og issen på de brølende sønner.
46 Ve dig, Moab!
Kemosh’ folk er gået til grunde,
for dine sønner er blevet taget til fange,
og dine døtre er i fangenskab.
47 Men ved dagenes ende
vender jeg Moabs livssituation
– det er HERRENS udsagn.«
Hertil går dommen over Moab.