Jeremias' Bog 51
1 Sådan siger HERREN:
»Se, jeg vækker mod Babylon
og til indbyggerne fra Leb Kamai
en ødelæggende vind.
»Se, jeg vækker mod Babylon
og til indbyggerne fra Leb Kamai
en ødelæggende vind.
2 Og jeg sender fremmede til Babylon, og de skal sprede hende
og lægge hendes land øde,
fordi de var imod hende fra alle sider
på ulykkens dag.
og lægge hendes land øde,
fordi de var imod hende fra alle sider
på ulykkens dag.
3 Imod ham som spænder, ja, spænder sin bue, lad bueskytten spænde sin bue,
og imod den som rejser sig op i sin brynje!
Skån ikke hendes unge mænd,
læg band på hele hendes hærskare!
og imod den som rejser sig op i sin brynje!
Skån ikke hendes unge mænd,
læg band på hele hendes hærskare!
4 De dødeligt sårede skal falde i kaldæernes land
og de der er gennemboret, i hendes gader.
og de der er gennemboret, i hendes gader.
5 Men hverken Israel eller Juda er blevet forladt
af sin Gud, af Hærskarers° HERRE,
skønt deres land er fuldt af skyld over for Israels Hellige.
af sin Gud, af Hærskarers° HERRE,
skønt deres land er fuldt af skyld over for Israels Hellige.
6 Flygt ud af Babylons midte
og red hver sit eget liv!°
Omkom ikke i hendes skyld!
For det er hævnens tid for HERREN,
en godtgørelse betaler han hende.
og red hver sit eget liv!°
Omkom ikke i hendes skyld!
For det er hævnens tid for HERREN,
en godtgørelse betaler han hende.
7 Et guldbæger var Babylon i HERRENS hånd,
der gør hele jorden beruset.
Af hendes vin har folkeslagene drukket,
derfor opfører folkeslagene sig som vanvittige.
der gør hele jorden beruset.
Af hendes vin har folkeslagene drukket,
derfor opfører folkeslagene sig som vanvittige.
8 Pludselig er Babylon faldet og knust.
Jamr over hende!
Hent balsam for hendes smerte,
måske kan hun blive helbredt!«
Jamr over hende!
Hent balsam for hendes smerte,
måske kan hun blive helbredt!«
9 »Vi ville helbrede Babylon, men hun kunne ikke helbredes.
Forlad hende og lad os drage hver til sit land!
For hendes dom når til himlene
og hæver sig helt til skyerne.
Forlad hende og lad os drage hver til sit land!
For hendes dom når til himlene
og hæver sig helt til skyerne.
10 HERREN har bragt vores retfærdighed frem.
Kom og lad os fortælle i Zion
HERREN, vores Guds gerning!«
Kom og lad os fortælle i Zion
HERREN, vores Guds gerning!«
11 Spids pilene,
fyld koggerne!
HERREN har vakt
Mediens kongers ånd,
for hans hensigt imod Babylon er
at ødelægge hende;
for det er HERRENS hævn,
hans tempels hævn.
fyld koggerne!
HERREN har vakt
Mediens kongers ånd,
for hans hensigt imod Babylon er
at ødelægge hende;
for det er HERRENS hævn,
hans tempels hævn.
12 Løft banner imod Babylons mure,
forstærk vagten,
sæt vægtere op,
gør bagholdene klar!
For HERREN både planlægger
og udfører
det som han har talt angående Babylons indbyggere:
forstærk vagten,
sæt vægtere op,
gør bagholdene klar!
For HERREN både planlægger
og udfører
det som han har talt angående Babylons indbyggere:
13 »Du som bor ved de mange vande,
rig på skatte,
din ende er kommet, det mål hvor du skal skæres af.«
rig på skatte,
din ende er kommet, det mål hvor du skal skæres af.«
14 Hærskarers HERRE har svoret ved sig selv:°
»Sandelig, jeg har fyldt dig med mennesker som græshopper,
og de vil istemme jubelråb over dig!«
»Sandelig, jeg har fyldt dig med mennesker som græshopper,
og de vil istemme jubelråb over dig!«
15 Han er jordens skaber ved sin kraft,
verdens grundlægger i sin visdom,
og ved sin indsigt bredte han himlene ud.
verdens grundlægger i sin visdom,
og ved sin indsigt bredte han himlene ud.
16 Når han oplader sin røst, bruser vandene i himlene,
og han lader tågeskyer stige op fra jordens ende.
Han gør lyn til regn,
og han lader vind fare ud fra sine forrådskamre.
og han lader tågeskyer stige op fra jordens ende.
Han gør lyn til regn,
og han lader vind fare ud fra sine forrådskamre.
17 Ethvert menneske er en tåbe, uden kundskab,
enhver smed er blevet gjort til skamme på grund af et afgudsbillede,
for hans støbte billede er en løgn,
og der er ingen ånd i dem.
enhver smed er blevet gjort til skamme på grund af et afgudsbillede,
for hans støbte billede er en løgn,
og der er ingen ånd i dem.
18 De er tomhed,
et latterligt arbejde!
På tidspunktet for deres hjemsøgelse skal de gå til grunde.
et latterligt arbejde!
På tidspunktet for deres hjemsøgelse skal de gå til grunde.
19 Ikke som disse er Jakobs del, for det er ham som har formet det hele,
også stammen som er hans ejendom.
Hærskarers HERRE er hans navn.
også stammen som er hans ejendom.
Hærskarers HERRE er hans navn.
20 »Du var min hammer,
et krigsvåben,
og med dig smadrede jeg folkeslag,
og med dig ødelagde jeg kongeriger,
et krigsvåben,
og med dig smadrede jeg folkeslag,
og med dig ødelagde jeg kongeriger,
21 og med dig smadrede jeg hest og dens rytter,
og med dig smadrede jeg stridsvogn og dens rytter,
og med dig smadrede jeg stridsvogn og dens rytter,
22 og med dig smadrede jeg mand og kvinde,
og med dig smadrede jeg gammel og ung,
og med dig smadrede jeg ung mand og jomfru
og med dig smadrede jeg gammel og ung,
og med dig smadrede jeg ung mand og jomfru
23 og med dig smadrede jeg hyrde og hans hjord,
og med dig smadrede jeg bonde og hans oksespand,
og med dig smadrede jeg statholdere og fyrster.
og med dig smadrede jeg bonde og hans oksespand,
og med dig smadrede jeg statholdere og fyrster.
24 Og jeg gengælder Babylon
og alle Kaldæas indbyggere al deres ondskab
som de har gjort imod Zion, for øjnene af jer
– det er HERRENS udsagn.
og alle Kaldæas indbyggere al deres ondskab
som de har gjort imod Zion, for øjnene af jer
– det er HERRENS udsagn.
25 Se, jeg er imod dig, du ødelæggende bjerg
– det er HERRENS udsagn -
du der ødelægger hele jorden!
Jeg strækker min hånd ud mod dig,
og jeg vælter dig ned fra klipperne
og gør dig til et udbrændt bjerg.
– det er HERRENS udsagn -
du der ødelægger hele jorden!
Jeg strækker min hånd ud mod dig,
og jeg vælter dig ned fra klipperne
og gør dig til et udbrændt bjerg.
26 De skal hverken tage hjørnesten
eller grundsten fra dig.
Sandelig, evige ødemarker skal du blive til
– det er HERRENS udsagn.
eller grundsten fra dig.
Sandelig, evige ødemarker skal du blive til
– det er HERRENS udsagn.
27 Rejs et banner i landet,
stød i hornet blandt folkeslagene!
Indvie folkeslag mod hende,
tilkald kongerigerne
Ararat, Minni, Ashkenaz mod hende!
Indsæt en general imod hende,
få heste som hårede græshopper til at drage op!
stød i hornet blandt folkeslagene!
Indvie folkeslag mod hende,
tilkald kongerigerne
Ararat, Minni, Ashkenaz mod hende!
Indsæt en general imod hende,
få heste som hårede græshopper til at drage op!
28 Indvie folkeslag mod hende:
Mediens konger,
hendes statholdere og alle hendes fyrster
og hele landet under hans herredømme!
Mediens konger,
hendes statholdere og alle hendes fyrster
og hele landet under hans herredømme!
29 Da ryster jorden og vrider sig i smerte,
for HERRENS planer mod Babylon,
at lægge Babylons land
øde uden en beboer, står fast.
for HERRENS planer mod Babylon,
at lægge Babylons land
øde uden en beboer, står fast.
30 Babylons krigere er holdt op med at kæmpe,
de sidder i fæstningerne.
Deres kraft er udtørret,
de er blevet som kvinder.
De har sat ild til hendes boliger,
hendes slåer er brækket.
de sidder i fæstningerne.
Deres kraft er udtørret,
de er blevet som kvinder.
De har sat ild til hendes boliger,
hendes slåer er brækket.
31 Løber løber for at møde løber
og budbringer for at møde budbringer
for så at fortælle Babylons konge
at hans by er indtaget fra hver side.
og budbringer for at møde budbringer
for så at fortælle Babylons konge
at hans by er indtaget fra hver side.
32 Også overgangene er blevet besat,
og sivsøerne har de brændt af.
Og krigens mænd er forfærdede.
og sivsøerne har de brændt af.
Og krigens mænd er forfærdede.
33 For sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud:
Babylons datter er som en tærskeplads
ved den tid man stamper den hårdt.
Endnu en kort tid
så kommer høstens tid for hende.«
Babylons datter er som en tærskeplads
ved den tid man stamper den hårdt.
Endnu en kort tid
så kommer høstens tid for hende.«
34 »Han fortærede mig,
Nebukadnesar, Babylons konge rystede mig,
han satte mig hen som et tomt kar,
han slugte mig som dragen,
han fyldte sin bug med mine lækkerier.
Han skyllede mig væk.
Nebukadnesar, Babylons konge rystede mig,
han satte mig hen som et tomt kar,
han slugte mig som dragen,
han fyldte sin bug med mine lækkerier.
Han skyllede mig væk.
35 Må volden mod mig og mit kød komme over Babylon!«
skal Zion-beboer sige -
og »mit blod over Kaldæas indbyggere!«
- skal Jerusalem sige.
skal Zion-beboer sige -
og »mit blod over Kaldæas indbyggere!«
- skal Jerusalem sige.
36 Derfor sådan siger HERREN:
»Se, jeg fører din sag,
og jeg tager hævn på dine vegne;
jeg tørlægger hendes hav
og lader hendes kilde tørre ud.
»Se, jeg fører din sag,
og jeg tager hævn på dine vegne;
jeg tørlægger hendes hav
og lader hendes kilde tørre ud.
37 Og Babylon skal blive til stendynger,
en bolig for sjakaler,
til rædsel og til spot uden en beboer.
en bolig for sjakaler,
til rædsel og til spot uden en beboer.
38 Sammen brøler de som unge løver,
knurrer som hunløvernes unger.
knurrer som hunløvernes unger.
39 Når de er ophedet, arrangerer jeg et drikkegilde for dem
og gør dem beruset, så de bliver lystige.
Og de skal sove en evig søvn og ikke vågne igen
– det er HERRENS udsagn.
og gør dem beruset, så de bliver lystige.
Og de skal sove en evig søvn og ikke vågne igen
– det er HERRENS udsagn.
40 Jeg vil føre dem ned som vædderlam til slagtning,
som væddere sammen med bukke.
som væddere sammen med bukke.
41 Hvor er Sheshak blevet indtaget,
og hele jordens lovprisning erobret!
Hvor er Babylon blevet til rædsel
blandt folkeslagene!
og hele jordens lovprisning erobret!
Hvor er Babylon blevet til rædsel
blandt folkeslagene!
42 Havet er steget op over Babylon,
og med dets brusende bølger er hun blevet skjult.
og med dets brusende bølger er hun blevet skjult.
43 Hendes byer er blevet øde,
et land med tørke og øde marker,
et land, hvori ingen mand vil bo,
og hvor intet menneskebarn vil drage igennem.
et land med tørke og øde marker,
et land, hvori ingen mand vil bo,
og hvor intet menneskebarn vil drage igennem.
44 Jeg hjemsøger Bel i Babylon,
og jeg tager det han har slugt, ud af hans mund; og folkeslag skal ikke mere strømme til ham.
Også Babylons mur er faldet.
og jeg tager det han har slugt, ud af hans mund; og folkeslag skal ikke mere strømme til ham.
Også Babylons mur er faldet.
45 Drag ud fra hendes midte, mit folk!
Red enhver sit eget liv°
fra HERRENS glødende vrede!
Red enhver sit eget liv°
fra HERRENS glødende vrede!
46 For at jeres hjerte ikke skal blive modløst
og frygte ved rygtet
der høres i landet,
for rygtet kommer i dette år,
og efter det, rygtet i det andet år,
og vold er i landet,
og hersker rejser sig imod hersker.
og frygte ved rygtet
der høres i landet,
for rygtet kommer i dette år,
og efter det, rygtet i det andet år,
og vold er i landet,
og hersker rejser sig imod hersker.
47 Derfor se, dage kommer,
da jeg hjemsøger Babylons gudebilleder,
og hele hendes land skal blive til skamme,
og alle hendes dødeligt sårede skal falde i hendes midte.
da jeg hjemsøger Babylons gudebilleder,
og hele hendes land skal blive til skamme,
og alle hendes dødeligt sårede skal falde i hendes midte.
48 De skal juble over Babylon,
himmel og jord og alle
som er i dem,
for fra nord skal ødelæggerne komme til hende
– det er HERRENS udsagn.
himmel og jord og alle
som er i dem,
for fra nord skal ødelæggerne komme til hende
– det er HERRENS udsagn.
49 Selv Babylon skal falde, I Israels dødeligt sårede!
også for Babylon
er hele jordens dødeligt sårede faldet.
også for Babylon
er hele jordens dødeligt sårede faldet.
50 I der er undsluppet sværd, gå,
bliv ikke stående!
Husk HERREN fra det fjerne
og tænk på Jerusalem i jeres hjerte!«
bliv ikke stående!
Husk HERREN fra det fjerne
og tænk på Jerusalem i jeres hjerte!«
51 »Vi skammer os, for vi lyttede til skændsel,
vanære dækker vores ansigter,
for fremmede er kommet imod HERRENS hus’ helligdomme.«
vanære dækker vores ansigter,
for fremmede er kommet imod HERRENS hus’ helligdomme.«
52 »Derfor se, dage kommer
– det er HERRENS udsagn -
da jeg hjemsøger hendes gudebilleder;
og i hele landet skal en dødeligt såret sukke.
– det er HERRENS udsagn -
da jeg hjemsøger hendes gudebilleder;
og i hele landet skal en dødeligt såret sukke.
53 Om så Babylon stiger op til himlen,
og om så hun gør sin befæstede høj uindtagelig,
så skal der fra mig komme ødelæggere til hende
– det er HERRENS udsagn.«
og om så hun gør sin befæstede høj uindtagelig,
så skal der fra mig komme ødelæggere til hende
– det er HERRENS udsagn.«
54 Lyden af skrig fra Babylon,
et stort sammenbrud fra kaldæernes land.
et stort sammenbrud fra kaldæernes land.
55 For HERREN er i færd med at ødelægge Babylon
og han gør ende på en høj lyd fra hende.
Ja, deres bølger bruser som mange vande,
og der kommer en buldrende lyd fra dem.
og han gør ende på en høj lyd fra hende.
Ja, deres bølger bruser som mange vande,
og der kommer en buldrende lyd fra dem.
56 For over hende, over Babylon, er en ødelægger kommet,
og hendes krigere er blevet fanget
og deres buer smadret.
For HERREN er en gengældelsens Gud,
han vil sandelig gengælde.
og hendes krigere er blevet fanget
og deres buer smadret.
For HERREN er en gengældelsens Gud,
han vil sandelig gengælde.
57 »Jeg gør hendes ledere og hendes vise berusede,
hendes statholdere og hendes fyrster og hendes krigere,
så de sover en evig søvn
og ikke vågner igen
– det er kongens udsagn,
Hærskarers HERRE er hans navn.«
hendes statholdere og hendes fyrster og hendes krigere,
så de sover en evig søvn
og ikke vågner igen
– det er kongens udsagn,
Hærskarers HERRE er hans navn.«
58 Sådan siger Hærskarers HERRE:
»Det vidtstrakte Babylons mure
skal fuldstændigt tilintetgøres,
og hendes høje porte skal brænde i ilden.
Og folk skal slide for tomheden,
og folkeslagene for ilden, så de udmattes.«
»Det vidtstrakte Babylons mure
skal fuldstændigt tilintetgøres,
og hendes høje porte skal brænde i ilden.
Og folk skal slide for tomheden,
og folkeslagene for ilden, så de udmattes.«
59 Det ord som profeten Jeremias befalede Seraja, søn af Nerija, søn af Makseja, da han drog af sted til Babylon med Sidkija, Judas konge, i det fjerde år af hans regering; Seraja var kvartermester.
60 Jeremias skrev alt det onde som skulle komme over Babylon, på én bogrulle; alle disse ord, som er skrevet angående Babylon.
61 Og Jeremias sagde til Seraja: »Når du kommer til Babylon, så skal du se til at du læser alle disse ord højt,
62 og du skal sige: ›HERRE, du har selv talt mod dette sted at du vil udslette det, at der ikke skal være nogen beboer der, hverken menneske eller dyr. For evige ødemarker skal hun blive til.‹
63 Og så snart du er færdig med at læse denne bogrulle højt, skal du binde en sten til den og kaste den ud midt i Eufrat.
64 Og du skal sige: ›Sådan skal Babylon synke og ikke rejse sig på grund af det onde som jeg bringer over hende, så de udmattes.‹« Hertil går Jeremias’ ord.
Henter interlinear…