Spring til indhold

Den frie bibel

Jeremias' Bog 9

1 Gid jeg i ørkenen kunne finde
et herberg for rejsende!
Da ville jeg forlade mit folk
og gå bort fra dem,
for de er alle ægteskabsbrydere,
en samling troløse.
2 »De har spændt deres tunge,
deres bue med løgn;
og ikke ved hjælp af sandhed er de blevet mægtige i landet,
for de går fra ondskab til ondskab,
og mig kender de ikke
- det er HERRENS udsagn.
3 Vogt jer enhver for sin ven,
og stol ikke på nogen bror;°
for enhver bror efterstræber ustandseligt,
og enhver ven går og bagtaler.
4 Ja, en mand snyder sin ven,
og sandhed taler de ikke.
De har undervist deres tunge i at tale løgn,
de har anstrengt sig med at handle ondt.
5 Din bolig er midt i bedrag;
ved deres bedrag nægter de at kende mig
- det er HERRENS udsagn.
6 Derfor, sådan siger Hærskarers° HERRE:
Se, jeg er den som smelter dem, og jeg vil prøve dem,
for hvad ellers kan jeg gøre over for mit folks datter?
7 En dræbende pil er deres tunge,
svig taler man.
Med sin mund taler man fred til sin næste,
men i sit indre lægger man et baghold for ham.
8 Skal jeg ikke hjemsøge dem for dette?
Det er HERRENS udsagn.
Hvis en nation er som denne,
skal min sjæl da ikke tage hævn?«
9 Over bjergene vil jeg opløfte min gråd og min klage
og over ørkenens græsgange en sørgesang,
for de er brændt af, ikke en mand går igennem,
og de hører heller ikke lyden af kvæg.
Lige fra himlens fugle og til dyrene
er de flygtet og draget væk.
10 »Jeg gør Jerusalem til stendynger,
en bolig for sjakaler,
og Judas byer gør jeg til ødemark
uden en beboer.«
11 Hvem er den víse mand der forstår dette, og som HERRENS mund har talt til, at han skal forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde, brændt af som den ørken ingen går igennem?
12 HERREN sagde: »Fordi de har forladt min lov, som jeg satte foran dem, og ikke har adlydt min røst og ikke vandret efter den,
13 men i stedet fulgte deres hjertes forstokkethed og fulgte Ba’alerne som deres fædre havde lært dem.
14 Derfor, sådan siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg giver dette mit folk malurt at spise og jeg giver dem forgiftet vand at drikke.
15 Jeg spreder dem blandt folkeslagene, som de ikke kender, hverken de eller deres fædre, og jeg sender sværdet efter dem indtil jeg får gjort ende på dem.
16 Sådan siger Hærskarers HERRE:
Vær opmærksom og kald på grædekonerne
at de skal komme,
send bud efter de víse kvinder
at de skal komme!«
17 De skal skynde sig
og opløfte en klagesang over os
så vores øjne kan løbe over med tårer
og vores øjenlåg flyde over med vand!
18 For lyden af klage høres fra Zion:
»Hvor er vi ødelagt.
Vi er blevet fuldstændig til skamme, for vi har forladt et land
fordi de har brudt vores boliger ned.«
19 Så hør, I kvinder, HERRENS ord,
lad jeres øre tage imod ordet fra hans mund:
Lær jeres døtre klagesang,
og enhver kvinde sin veninde en sørgesang!
20 For døden er steget op i vores vinduer,
den er kommet i vores paladser
for at udrydde barnet fra gaden,
de unge mænd fra de åbne pladser.
21 »Tal! Sådan er HERRENS udsagn:
Liget af mennesket vil falde
som gødning på markens overflade,
som neg efter den der høster,
og ingen samler ind.
22 Sådan siger HERREN:
En vís skal ikke rose sig af sin visdom,
den stærke skal ikke rose sig af sin styrke,
en rig skal ikke rose sig af sin rigdom!
23 Men den som vil rose sig, skal rose sig af dette:
at han har indsigt og kender mig,
at jeg er HERREN
som udøver nåde,° ret og retfærdighed på jorden;
for i dette har jeg velbehag.
Det er HERRENS udsagn.
24 Se, dage kommer – det er HERRENS udsagn – da jeg hjemsøger alle som er omskåret på forhuden,
25 Egypten, Juda, Edom, Ammons sønner, Moab, alle med klippede tindinger; de som bor i ørkenen. For alle folkeslagene er uomskåret, men hele Israels hus har uomskåret hjerte.«