in'-di-a (hoddu: he Indike): Navnet forekommer i den kanoniske Skrift kun i Est 1,1; Est 8,9, om det land som markerede den østlige grænse for Ahasverus' område. Det hebraiske ord kommer fra navnet på Indus, Hondu, og betegner ikke halvøen Hindustan, men det land som afvandes af denne store flod. Dette er også betydningen i 1 Esdras 3,2; Tilføjelser til Ester 3,2; 16,1. Mange har ment, at dette land menes med Havila i 1 Mos 2,11, og at Indus er Pishon. Elefanternes førere (1 Makk 6,37) var uden tvivl indfødte fra dette land. Navnet i 1 Makk 8,9 er helt sikkert en fejl. Indien udgjorde aldrig en del af Antiochus den Stores herredømmer. Det kan muligvis være en skrivefejl for "Ionien", ligesom Medien muligvis er en fejl for Mysien. Hvis israelitterne i tidlige tider ikke havde direkte forbindelser med Indien, synes mange karakteristiske indiske produkter at have fundet vej til markederne i Israels land ad de arabiske og syriske handelsruter eller ved hjælp af flåderne på Det Røde Hav (1 Kong 10,11; 1 Kong 10,15; Ez 27,15 ff. osv.). Blandt disse kan nævnes "horn af elfenben og ibenholt", "kassia og kalmus", almug (sandeltræ), aber og påfugle.

W. Ewing