ir-ha-he'-rez (`ir haherec, ifølge den masoretiske tekst, Aquila, Theodotion, Septuaginta, King James Version og Revised Version (britisk og amerikansk); ifølge nogle hebraiske håndskrifter, Symmachus og Vulgata, `ir ha-cherec): En by i Egypten, omtalt i Es 19,18. Jødiske stridigheder om det tempel, som Onias byggede i Egypten, har højst sandsynligt været årsag til ændringen af teksterne i nogle af de tidlige håndskrifter, og det er nu ikke muligt med sikkerhed at afgøre, hvilke der er blevet ændret, og hvilke der stemmer med originalen. Denne forskel i håndskrifterne giver anledning til forskellige meninger blandt de autoriteter, som her skal nævnes. Det meste af drøftelsen af dette navn udspringer af denne usikkerhed og er derfor temmelig frugtesløs.

Udgangspunktet for enhver ordentlig drøftelse af Ir-ha-h er, at ordene er af Esajas, og at de er profeti, forudsigende profeti. De hører til den del af Esajas' profetier, som næsten alle kritikere tilskriver den store profet. Intet andet end ubegrundet spekulation eller en modvilje mod at indrømme, at der findes forudsigende profeti, kan rejse tvivl om, at Esajas er ophavsmand til disse ord. Dernæst kræver meningen i den passage, hvori disse ord forekommer, ufravigeligt, at de regnes for forudsigende profeti. Esajas henviser tydeligt til fremtiden, "skal kaldes"; og han fremsætter en bestemt udtalelse om, hvad der skal ske i fremtiden (19,18-24). Virkeligheden af forudsigende profeti kan drøftes af dem, der er tilbøjelige dertil, men at forfatterens hensigt her var at udtale forudsigende profeti, synes ikke at kunne betvivles. For at efterprøve denne forudsigelse gennem dens opfyldelse i historien skal vi undersøge:

(1) de tilsigtede tider: "den dag";

(2) de "fem byer";

(3) "Ir-ha-heres."

1. De tilsigtede tider: "Den dag":

Profeten giver en ret specifik beskrivelse af "den dag." Den skulle i det mindste begynde, når "der skal være fem byer i Egyptens land, som taler Kanaans sprog og sværger ved Hærskarers Yahweh" (Es 19,18), og "På den dag skal der være et alter for Yahweh midt i Egyptens land og en støtte ved dets grænse for Yahweh" (Es 19,19). Der skulle også ske et vist indbrud i Egyptens hedenskab ved Herrens budskab (Es 19,21), og omtrent på den tid skulle en befrier fremstå i Egypten (Es 19,20), og alt dette skulle finde sted, før Assyriens lands magt skulle forsvinde (Es 19,23).

2. De "fem byer":

Den første historiske opfyldelse af disse ord findes i den periode, da Onias byggede sin efterligning af templet i Jerusalem på det sted, som grækerne kaldte Leontopolis (Tell el-Yehudiyeh), og dyrkelsen af Yahweh blev indført på Elefantine, og jøderne var en stor magt i Alexandria og i Tahpanhes. Mens enhver af disse tre sidstnævnte kunne have rummet "støtten," ville "alteret" således enten være i Leontopolis eller i den anden af de "fem byer," som ikke kan navngives med megen sandsynlighed. Den store befrier synes at være Alexander. Nogle mener, at egypternes omvendelse, som antydes i Es 19,21; Es 19,22, fremmes, skønt den endnu ikke er fuldendt, ved den kristne indtrængen i det 1. århundrede og igen ved moderne kristen missions fremgang i Egypten.

3. "Ir-ha-heres":

Det vil ses, at det ikke følger af det, der er blevet sagt, at Leontopolis var Ir-ha-h, sådan som nogle synes at mene. Profeten siger ikke, at det sted, hvor »alteret« var, blev kaldt Ir-ha-h, selv hvis det var sikkert, at alteret stod i Leontopolis. Ikke desto mindre kan Leontopolis være Ir-ha-h. Problemet er ikke i første række identifikationen af navnet, men afgørelsen af, hvilken af de »fem byer« der blev ødelagt. Udtrykket »skal kaldes ødelæggelsens by« synes klart at angive, at Ir-ha-h slet ikke er et navn, men blot en beskrivende betegnelse for den by, som skulle »ødelægges«. Det står stadig tilbage at undersøge, om dette var en selvstændig betegnelse, eller om den, hvad der er mere sandsynligt, havde en eller anden forbindelse med navnet på den by på det tidspunkt, hvor profeten skrev, et spil på navnets lyd eller betydning eller begge dele, enten gennem lighed eller kontrast. Hvis Gesenius har ret, som han synes at have, i den opfattelse, at »i Esajas’ sprogbrug betyder Ir-ha-h simpelthen ›byen, der skal ødelægges‹«, så synes det oprindelige problem med at finde ud af, hvilken af byerne der blev ødelagt, at være hele problemet. Alligevel er der i Esajas’ stærkt gennemarbejdede sprog og i overensstemmelse med det hebraiske sprogs ånd sandsynligvis et ordspil. Det er her, overvejelsen af selve navnet egentlig kommer ind og sandsynligvis leder os rigtigt. Spekulationer, fremsat af Gesenius, Duhm, Cheyne og andre, har foreslået forskellige læsemåder af dette navn, hvoraf nogle kræver to eller tre ændringer i teksten for at bringe det til dets nuværende form. Spekulation kan altid foreslå læsemåder. On blev undertiden kaldt »Heres« og betød »solens hus«, hvilket både ville blive oversat og translittereret til hebraisk som ha-cherec og kunne få `ir (»by«) føjet foran. Naville mente gennem sit studium af den store Harris-papyrus, at den gamle egyptiske by, som senere blev kaldt Leontopolis (Tell el-Yehudiyeh), stod i umiddelbar forbindelse med On og blev kaldt »Ras hus«, også »Solens hus«. Således kunne dette navn både translittereres og oversættes til hebraisk som ha-cherec og få `ir føjet foran. Forskellen mellem dette udtryk og »Ir-ha-h«, som Esajas brugte, er kun forskellen mellem »h« og »ch«. Derfor er Ir-ha-h sandsynligst en forudsigende profeti om den ulykke, der skulle ramme en af de »fem byer«, med et spil på byens navn, og denne by er enten On, det senere Heliopolis, eller den gamle hellige by omkring 4 miles nord for On, hvor Onias skulle bygge sit tempel, og som senere blev Leontopolis (Tell el-Yehudiyeh). En mere sikker identifikation af Ir-ha-h er endnu ikke mulig.

M. G. Kyle