jes'-e (yishay, betydningen usikker; ifølge Gesenius = "velhavende"; Olshausen, Gram., sections 277 f, formoder yesh yah, "Yahweh eksisterer"; Wellhausen (1 Sam 14,49) forklarer det som 'abhishay (se ABISHAI); Iessai; Ruth 4,17; Ruth 4,22; Ruth 4,1; Ruth 4,17; Ruth 4,20; Ruth 4,22; Ruth 25,10; 2 Sam 20,1; 2 Sam 23,1; 1 Kong 12,16; 1 Krøn 10,14; 1 Krøn 12,18; Sl 72,20; Es 11,1; Es 11,10 ( = Rom 15,12)); Matt 1,5; Matt 1,6; ApG 13,22): Søn af Obed, sønnesøn af Boaz og far til kong David. Samlingen af henvisningerne til Isaj i 1 Sam hænger sammen med samlingen af hele fortællingen om David og Saul. Se SAMUEL, BOOKS OF. Der synes at være tre hovedstrenge i fortællingen, for så vidt angår Isaj.

(1) I 1 Sam 16,1-13, hvor Isaj kaldes betlehemitten. Samuel sendes for blandt Isajs sønner at finde en efterfølger til Saul.

Både Samuel og Isaj formår først ikke at skelne Yahwehs valg; Samuel tænker, at det måtte være den ældste søn (1 Sam 16,6), mens Isaj ikke havde ment, at det var værd at kalde den yngste til festen (1 Sam 16,11).

(2) (a) I 1 Sam 16,14-23 er Saul mentalt forstyrret og rådes til at skaffe sig en harpespiller. David, "søn af betlehemitten Isaj", anbefales af en hofmand, og Saul sender bud til Isaj efter David.

"Og Isaj tog ti brød (sådan bør teksten rettes og oversættes, og ikke som Revised Version (British and American): "et æsel læsset med brød"), og en (skind)flaske vin og et kid og sendte dem" til Saul som gave sammen med David, der med sin fars samtykke bliver hofmand hos Saul.

(b) Den næste omtale af Isaj findes i tre foragtelige henvisninger fra Saul til David som "Isajs søn" i 1 Sam 20,27; 1 Sam 20,30; 1 Sam 20,31, en del af optrinsscenen mellem Saul og Jonatan. (Men det er ikke helt sikkert, om 1 Sam 1 hører til samme kilde som 16,14-23.) Som svar på den første henvisning kalder Jonatan sin ven "David", og Saul gentager udtrykket "Isajs søn" og skælder Jonatan personligt ud (1 Sam 20,30, hvor betydningen er usikker). Henvisningen til David som "Isajs søn" her og i det følgende vers er foragtelig, ikke på grund af nogen bebrejdelse, der kunne hæfte ved Isaj, men, som Budde bemærker, fordi "en opkomling altid omtales foragteligt under sin fars navn" ved hoffer og i selskabslivet. Historien gentager sig!

(c) Yderligere henvisninger af samme art findes i afsnittet 1 Sam 22,6-23, nemlig i 22,7.8.13 af Saul, og gentaget af Doeg i 22,9.

(d) Den sidste i denne gruppe er i 1 Sam 25,10, hvor Nabal sarkastisk spørger: "Hvem er David? Og hvem er Isajs søn?"

(3) De dele af 1 Sam 1, som udelades af Septuaginta B, dvs. 17,12-31.41.48b.50.55-18,6a. Her omtales Isaj som "en efratit fra Betlehem-Juda" (17,12, ikke "den" efratit, hvilket er en grammatisk umulig oversættelse af den massoretiske tekst), idet Efrat eller Efrata er et andet navn for Betlehem, eller snarere for distriktet. Det siges videre, at han havde otte sønner (17,12), hvoraf de tre ældste havde fulgt Saul i krigen (17,13).

Isaj sender David, hyrden, til hans brødre med forsyninger (1 Sam 17,17). Senere, da David bringes til Saul og spørges, hvem han er, svarer han: "Jeg er søn af din tjener Isaj, betlehemitten" (1 Sam 17,58). Isaj beskrives også (1 Sam 17,12) som værende "i Sauls dage en gammel mand, højt oppe i årene" (sådan bør teksten rettes og oversættes, ikke som Revised Version (British and American): "hærget af år blandt mænd"). Omtalen af, at han havde 8 sønner i 1 Sam 17,12, stemmer ikke overens med 1 Krøn 2,13-15, som kun nævner 7 sønner sammen med to søstre, men hvor syrisk har 8 og tilføjer, fra 27,18, Elihu, som den massoretiske tekst dér sandsynligvis har ved tekstfordærvelse (Curtis, Chronicles, 88). 1 Sam 16,10 bør oversættes: "og Isaj lod sine 7 sønner gå forbi Samuel" (ikke som Revised Version (British and American), King James Version: "syv af sine sønner"). Budde (Kurz. Hand-Komm., "Samuel," 114) mener, at 1 Sam 16,1-13 er en sen midrash, og (ibid., 123 f) udelader

(a) "den" i 17,12;

(b) også "og han havde 8 sønner" som skyldes en fejlagtig slutning ud fra 16,10;

(c) navnene på de 3 ældste i 17,13;

(d) 17,14b; derefter ændrer han 17,15a og læser således: (12) "Nu var David søn af en efratit fra Betlehem-Juda, hvis navn var Isaj, som var .... (år) gammel på Sauls tid. (13) Og Isajs 3 ældste sønner var draget med Saul i krigen, (14) og David var den yngste, (15) og David var blevet tilbage for at vogte sin fars får i Betlehem. (16) Nu kom filistrene," osv.

Ifølge alle disse fortællinger i 1 Samuel, hvad enten alle 3 er helt uafhængige af hinanden eller ej, havde Isaj jord i Betlehem, sandsynligvis uden for bymuren, ligesom Boaz (se BOAZ), hans bedstefar (Ruth 4,17). I 1 Sam 22,3; 1 Sam 22,1 betror David sin far og mor til Moabs konges omsorg, men ud fra 20,29 har nogle sluttet, at Isaj var død (selv om de fleste kritikere i hvert fald henfører 22,3 til samme lag som kapitel 20).

Jonatan fortæller Saul, at David ønskede at deltage i en familieslagtofferfest i Betlehem (1 Sam 20,29). Den massoretiske tekst lyder: "Og han, min bror, har befalet mig," mens vi sandsynligvis bør læse med Septuaginta: "og mine brødre har befalet mig," dvs. klanens medlemmer, sådan som vi længere fremme i verset har: "Lad mig dog slippe bort og se mine brødre." Om Isajs døtre, se ABIGAIL; NAHASH.

(4) Af de øvrige henvisninger til Isaj er den mest bemærkelsesværdige den i Es 11,1: "Der skal skyde et skud frem af Isajs stub, og en gren fra hans rødder skal bære frugt," dvs. fra Isajs rødder (jf. Åb 5,5). "Hvorfor Isaj og ikke David?" spørger Duhm; og han svarer: "Fordi Messias vil være en anden David snarere end en efterkommer af David." Marti forklarer det sådan, at han ikke vil være fra David, men fra en sidelinje. Duhms forklaring antyder en parallel mellem David og Kristus, hvor den første kan behandles som et forbillede på linje med Aron og Melkisedek i Hebræerbrevet. Saul kunne håne "Isajs søn", men Esajas har her givet Isaj et navn over alle hebraiske navne, og således gør Forsynet nar af "samfundet."

Se også ROOT OF JESSE.

David Francis Roberts