ith'-a-mar ('ithamar, "land" eller "palmeø": Gesenius; eller "Tamars far", idet 'i måske står for 'abhi: Cook i Encyclopedia Biblica--skønt begge afledninger er usikre): Arons 4. søn (2 Mos 6,23; 2 Mos 28,1; 1 Krøn 6,3), mens Eleazar var den 3. søn, og Nadab og Abihu den 1. og 2. søn. Mens Nadab og Abihu døde i utide, fordi de frembar fremmed ild for Herren (3 Mos 10,1; 3 Mos 10,2; 4 Mos 3,4; 4 Mos 26,61), og Eleazar blev udpeget som overhoved for Levis stamme (2 Mos 6,23; 2 Mos 6,25) og til sidst efterfulgte Aron (2 Mos 28,1), blev Itamar gjort til skatmester for gaverne til tabernaklet (2 Mos 38,21) og tilsynsmand for gershonitterne og meraritterne i tjenesten ved tabernaklet (4 Mos 4,28; 4 Mos 4,33). På Elis tid var ypperstepræstedømmet kommet til at tilhøre hans familie, men hvordan, og om det skete før Elis tid eller først i Elis person, fortælles ikke og behøver ikke at formodes. W. R. Smith i Encyclopedia Biblica (art. "Eli") hævder på grundlag af 1 Sam 2,27; 1 Sam 2,28, at præstedømmet oprindeligt var i Elis slægt; men ordene "din fars hus" behøver ikke nødvendigvis kun at betyde Itamars hus, men kan, og gør det sandsynligvis, sigte til Aron og hans efterkommere, hvoraf Itamar var én. Heller ikke finder afskæringen af Elis familie fra præstedømmet og indsættelsen i deres sted af "en trofast præst", som skulle gøre alt efter Jahves vilje og vandre for Jahves salvede for evigt, sin fuldstændige opfyldelse i afsættelsen af Ebjatar eller Ahimelek, hans søn, og indsættelsen af Sadok på Salomos tid (1 Kong 2,35; 1 Krøn 29,22; se ZADOK). En efterkommer af Itamar, ved navn Daniel, nævnes blandt de landflygtige, som vendte tilbage fra Babylon (Ezra 8,2).

T. Whitelaw