his'-up ('ezobh; hussspos, 2 Mos 12,22; 3 Mos 14,4; 3 Mos 14,6; 3 Mos 4,9 ff.; 4 Mos 19,6; 4 Mos 19,18; 1 Kong 4,33; Sl 51,7; Joh 19,29; Hebr 9,19): En plante, der blev brugt til rituel renselse; en ydmyg plante, der skyder frem af muren (1 Kong 4,33), den yderste modsætning til cederen.

Den almindelige isop (Hyssopus officinalis) af læbeblomstfamilien, en aromatisk plante med mavevirkende egenskaber, kan ikke være Bibelens isop, da den er ukendt i Israels land; men beslægtede aromatiske planter af samme familie er af Maimonides (Neg. xiv.6) og andre jødiske forfattere blevet identificeret med den. Sandsynligvis er isop identisk med det arabiske zat`ar, et navn der bruges om en gruppe aromatiske planter af merian- og timian-slægten. Enhver af dem ville kunne give et bundt, der var egnet til stænkning, og de har den vigtige fordel, at de vokser overalt, idet de findes selv i ørkenen. Post mener, at af alle varianter er Origanum maru, en særlig variant af merian, som foretrækker terrassemure og klipper, den mest sandsynlige.

Forslaget (Royle, Jour. Royal Asiatic Soc., VII, 193-213) om at identificere kapersbusken (Capparis spinosa) med isop, som er blevet gjort populært gennem Tristrams værker, har ikke meget, der taler for sig. Det er sandt, at kapersbusken meget almindeligt ses vokse ud af mure over hele Israels land (1 Kong 4,33), men i ingen anden henseende passer den til kravene i de bibelske henvisninger. Den formodede lighed mellem det arabiske 'acaf ("kapers") og det hebraiske 'ezobh er fantasifuld; kapersbusken med sine stive, tornede stængler og glatte, flade blade ville ikke give et bundt til stænkning, der var lige så anvendeligt som mange arter af zat`ar. Det er især blevet fremført, at isoppen passer til forholdene i Joh 19,29, idet man hævder, at en kapersstængel ville være et godt redskab til at løfte "svampen fuld af eddike" op til Frelserens ansigt, svarende til "røret" i Matt 27,48; Mark 15,36. Til et sådant formål ville isoppens bøjelige, tornede stængler være højst uegnede; ja, det ville ikke være let at finde én af tilstrækkelig længde. Man må enten antage, at et bundt isop ledsagede svampen med eddiken på røret, eller, som flere forfattere har foreslået (for henvisninger se artiklen "Hyssop," EB), at hussopo er en forvanskning af husso, "kastespyd," og at passagen bør lyde: "De satte en svamp fuld af eddike på et kastespyd."

E. W. G. Masterman