ish'-ma-el-its (yishme`e'lim): De formodede efterkommere af Ismael, Abrahams og Hagars søn, som Abraham sendte bort fra sig efter Isaks fødsel (1 Mos 21,14-21). Ismaels sønner nævnes i 1 Mos 25,13; 1 Mos 25,14; de var tolv i tal og gav ophav til lige så mange stammer, men betegnelsen ismaelit har en bredere betydning, som det fremgår af 1 Mos 37,28. 36, hvor den identificeres med midjanit. Ud fra 1 Mos 16,12 kan man slutte, at den blev anvendt om beduinerne i ørkenområdet øst for Jordan i almindelighed, for den karakter, der dér tillægges Ismael: "Hans hånd skal være imod enhver, og enhvers hånd imod ham," passer på beduiners vaner til alle tider. Sådan var midjanitternes karakter, som den beskrives i Dom 7, og de identificeres igen med ismaelitterne (8,24). Disse henvisninger viser, at ismaelitterne ikke var begrænset til efterkommerne af Abrahams og Hagars søn, men betegner ørkenstammerne i almindelighed, ligesom "østens børn" (Dom 7,12).

H. Porter

ish'-me-el-its (yishme`e'li).

Se ismaelitter.