Spring til indhold

Na’aman

På engelsk: Naaman

Easton's Bible Dictionary

Ynde, en syrer, hærfører for Benhadad II’s hære på Joram, Israels konges, tid. Han var ramt af spedalskhed; og da den lille hebraiske slavepige, som tjente hans hustru, fortalte hende om en profet i Samaria, der kunne helbrede hendes herre, fik han et brev fra Benhadad og drog med det til Joram. Israels konge mistænkte, at der lå en ond plan mod ham i dette, og sønderrev sine klæder. Da profeten Elisa hørte om dette, sendte han bud efter Na’aman, og det mærkelige møde, der fandt sted, er nedskrevet i 2 Kong 5. Fortællingen indeholder alt, hvad man ved om den syriske hærfører. Han blev helbredt for sin spedalskhed ved at dyppe sig syv gange i Jordan efter Elisas ord. Hans helbredelse hentydes der til af vor Herre (Luk 4,27).

International Standard Bible Encyclopedia

Na'aman

na'-a-man (na`aman, "behagelighed"; Septuaginta; Codices Vaticanus og Alexandrinus Naiman; således Westcott og Hort, The New Testament in Greek i Det Nye Testamente; Textus Receptus of the New Testament, Neeman) :

(1) En succesrig syrisk hærfører, højt i Syriens konges tillid og agtelse, og æret af sine landsmænd som deres befrier (2 Kong 5,1-27). Ramt af spedalskhed hørte han fra en hebraisk slavepige i sit hus om en israelitisk profets undergørende kræfter. Sendt af sin herre med et brev, affattet i temmelig bydende vendinger, til Israels konge, kom han til Samaria for at blive helbredt. Israels konge blev fyldt af mistanke og frygt over brevets krav og flængede sine klæder; men profeten Elisa greb ind og sendte besked til Na'aman om, at han skulle bade sig syv gange i Jordan. Først reagerede han hovmodigt mod ydmygelsen og afslog kuren; men efter sine tjeneres indvendinger gav han efter og blev renset. Straks vendte han tilbage til Samaria, viste sin taknemmelighed ved at tilbyde profeten store gaver, bekendte sin tro på Elisas Gud og bad om tilladelse til at tage så meget af Kanaans jord med sig hjem, at han kunne rejse et alter for Jahve.

Fortællingen er hele vejen igennem sammenhængende og naturlig og skildrer beundringsværdigt og nøjagtigt de to rigers tilstand på den tid. Na'amans karakter er både tiltalende og mandig. Hans impulsive, patriotiske forkærlighed for vandløbene i sit eget land mindsker ikke læserens agtelse for ham, og det gunstige indtryk forstærkes af hans hjertelige taknemmelighed og venlighed.

Den israelitiske konge er sandsynligvis Joram, Akabs søn, og den syriske monark Ben-Hadad II. Josefus (Ant., VIII, xv, 5) identificerer Na'aman med den mand, som spændte sin bue på må og få og gav Akab hans dødelige sår (1 Kong 22,34). Der er én henvisning til Na'aman i Det Nye Testamente. I Luk 4,27 nævner Jesus, idet han irettesætter jødisk eksklusivitet, "Na'aman syreren."

(2) En søn af Benjamin (1 Mos 46,21; 1 Mos 46,6). Fyldigere og mere præcis er beskrivelsen i 4 Mos 26,38; 4 Mos 26,40, hvor han siges at være en søn af Bela og sønnesøn af Benjamin (se også 1 Krøn 8,3 f).

John A. Lees

Se også

Person Na'aman

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).