ne-hush'-tan (nechushtan; sammenlign nechosheth, "kobber," og nachash, "slange"):

1. Traditionel tolkning:

Ordet forekommer kun én gang, nemlig i 2 Kong 18,4. I den beretning, der dér gives om de reformer, som Hizkija gennemførte, siges det, at "han slog kobberslangen, som Moses havde lavet, i stykker; for indtil de dage havde Israels børn brændt røgelse for den; og han kaldte den Nehushtan." Ifølge Revised Version's randnote betyder ordet "et stykke kobber." Hvis dette er rigtigt, er meningen med passagen, at Hizkija ikke blot slår kobberslangen i stykker, men, idet han lader ordet svare til handlingen, hånligt kalder den "et (blot) stykke kobber." Hizkija indtager således sin plads som en sand reformator og som en forkæmper for renselsen af Israels religion. Dette er den traditionelle tolkning af passagen, og den gengiver nogenlunde den hebraiske tekst, som den nu foreligger.

2. Afledning: Et egennavn:

Der er imidlertid mindst tre overvejelser, som kaster tvivl over denne tolkning. For det første er ordet Nehushtan ikke et fællesnavn og kan ikke blot betyde "et stykke kobber." Pointen i den bibelske udsagn går helt tabt ved en sådan konstruktion. Det er eftertrykkeligt et egennavn og er det særlige navn, der er givet til netop denne kobberslange. Som sådant ville det være helligt for alle kobberslangens tilbedere og velkendt for alle, der kom i templet. For det andet er det sandsynligt, at Nehushtan skal afledes af nachash, "slange," snarere end af nechosheth, "kobber,"

(1) fordi de græske VSS, som repræsenterer en form af den hebraiske tekst, der er ældre end den masoretiske tekst, antyder dette i deres translitteration af Nehushtan (Codex Vaticanus Nesthalei; Codex Alexandrinus Nesthan);

(2) fordi hebraisk tilbyder en naturlig afledning af Nehushtan fra nachash, "slange"; og

(3) fordi billedets navn mere sandsynligt ville være baseret på dets form end på det materiale, det var lavet af. For det tredje er læsemåden "og den blev kaldt," som findes i Revised Version's randnote, afgjort at foretrække frem for den i teksten. Den repræsenterer ikke blot den bedste læsemåde i hebraisk, men bekræftes af den lignende læsemåde, "og de kaldte den," som findes i den ovenfor omtalte græske version. Disse læsemåder stemmer overens i deres angivelse af, at Nehushtan var det navn, som slangebilledet almindeligvis var kendt under i de år, hvor det blev tilbedt, snarere end et udtryk, som Hizkija brugte for første gang ved dets ødelæggelse.

Uanset hvilken afledning man antager, må ordet dog forstås som et egennavn. Hvis det afledes af "kobber," må oversættelsen ikke være "et stykke kobber," men "Kobberet" eller "Det (store) kobber," idet ordet får en særlig betydning, hvormed det utvetydigt henviser til det velkendte billede, der var lavet af kobber. Hvis det afledes af "slange," må oversættelsen være "Slangen" eller "Den (store) slange," idet ordet i dette tilfælde i en særlig betydning henviser til det velkendte billede i slangeform. Men ordets betydning ligger sandsynligvis langt bag enhver etymologisk forklaring, der nu kan gives af det. Det er ikke et udtryk, der kan forklares fyldestgørende ved henvisning til ordrødder, men er snarere en sammenfatning af den ærefrygt hos dem, der, hvor fejlagtigt det end var, betragtede kobberslangen som en passende genstand for tilbedelse.

På baggrund af det foregående kan det konkluderes,

(1) at Nehushtan var det (hellige) navn, som kobberslangen var kendt under i de år, hvor "Israels børn brændte røgelse for den";

(2) at ordet er afledt af nachash, "slange"; og

(3) at det blev brugt i betydningen "Slangen," par excellence.

Se IMAGES, 6, (2); SERPENT, FIERY.

Lindsay B. Longacre