nit'-hok (tachmac, "tachmas"; glaux, men undertiden strouthos og seirenos; latin camprimulgus): Det hebraiske tachmac betyder "at rive og kradse i ansigtet", så det er meget vanskeligt at afgøre, hvilken fugl der menes med brugen af ordet. Ethvert medlem af ørne-, gribbe-, ugle- eller høgefamilierne, der blev drevet til desperation, ville "rive og kradse" med kløerne og bide i selvforsvar. Fuglen nævnes kun i listerne over afskyeligheder (se 3 Mos 11,16; 5 Mos 14,15). Der er tre gode grunde til, at natravnen, eller mere korrekt natuglen, var den fugl, der var tænkt på. Listerne var omfattende og medtog næsten enhver almindelig fugl, der var uegnet som føde. På grund af dens særlige kendetegn var den blevet gjort til genstand for fabler og overtro. Den søgte føde i flugten om natten og udstødte uophørligt ejendommelige skrig. Endelig var den en voldsom kæmper, når den blev forstyrret under rugning eller opfostring af sine unger. Dens vane var at lægge sig på ryggen og kæmpe med næb og kløer med en sådan vildskab, at det forekom meget muligt, at den ville "rive og kradse i ansigtet". Nogle kommentatorer fastholder, at den fugl, der menes, var en ugle, men af de ovennævnte grunde synes natravnen mest sandsynlig; desuden var flere medlemmer af uglefamilien tydeligt angivet i listen.

Se HØG.

Gene Stratton-Porter