Spring til indhold

Nazaret

På engelsk: Nazareth

Easton's Bible Dictionary

Adskilt, almindeligvis antaget at være den græske form af det hebraiske netser, et “skud” eller en “spire.” Nogle mener dog, at byens navn må forbindes med navnet på højen bag den, hvorfra man har en af de smukkeste udsigter i Israels land; derfor afleder de det fra det hebraiske notserah, dvs. en, der vogter eller holder vagt, og lader det således betegne højen, som overskuer og dermed vogter et vidtstrakt område.

Denne by nævnes ikke i Det Gamle Testamente. Den var Josefs og Marias hjem (Luk 2,39), og her forkyndte englen for jomfruen Messias’ fødsel (1,26-28). Her voksede Jesus op fra sin barndom til manddom (4,16); og her begyndte han sin offentlige tjeneste i synagogen (Matt 13,54), hvor folk tog så meget anstød af ham, at de forsøgte at styrte ham ned fra den klippe, som deres by var bygget på (Luk 4,29). To gange drev de ham bort fra deres område (4,16-29; Matt 13,54-58); og til sidst trak han sig tilbage fra byen, hvor han ikke gjorde mange mægtige gerninger på grund af deres vantro (Matt 13,58), og tog bolig i Kapernaum.

Nazaret ligger blandt Libanons sydlige højdedrag, på en stejl skråning af en høj, ca. 14 miles fra Genesaret Sø og ca. 6 miles vest for Taborbjerget. Den identificeres med den moderne landsby en-Nazirah, med seks til ti tusind indbyggere. Den ligger “som i en hul skål” længere nede på højen end den gamle by. Den vigtigste handelsvej mellem Egypten og det indre af Asien gik forbi Nazaret nær foden af Tabor og derfra nordpå til Damaskus.

Ud fra Natanaels ord i Joh 1,46 antages det, at byen Nazaret var ringeagtet, enten fordi, siges det, folk i Galilæa var en rå og mindre dannet gruppe og i høj grad blev påvirket af hedningerne, som levede iblandt dem, eller på grund af deres lavere moralske og religiøse karakter. Men der synes ikke at være tilstrækkelig grund til disse antagelser. Jøderne troede, at Messias’ fødsel ifølge Mika 5,2 ville finde sted i Betlehem og ingen andre steder. Natanael havde samme opfattelse som sine landsmænd og troede, at det store “gode”, som de alle ventede på, ikke kunne komme fra Nazaret. Det er sandsynligvis det, Natanael mente. Desuden synes der ikke at være noget bevis for, at Galilæas indbyggere i nogen henseende var underlegne, eller at en galilæer blev foragtet på vor Herres tid.

Befolkningen i denne by (nu ca. 10.000) på Kristi tid udgjorde sandsynligvis 15.000 eller 20.000 sjæle.

“Det såkaldte ‘hellige hus’ er en hule under den latinske kirke, som oprindelig synes at have været en cisterne. ‘Højens rand’, stedet for det forsøgte styrt ned, er sandsynligvis den nordlige klippe: det traditionelle sted er siden middelalderen blevet udpeget et stykke mod syd. Ingen af de traditionelle steder kan spores særlig tidligt, og de har ingen autoritet. Navnet Nazaret betyder måske ‘et vagttårn’ (nu en-Nasrah), men forbindes i Det Nye Testamente med Netzer, ‘en gren’ (Es 4,2; Jer 23,5; Zak 3,8; 6,12; Matt 2,23), idet Nazaræer er et helt andet ord end nasiræer.”

International Standard Bible Encyclopedia

naz'-a-reth (Nazaret, Nazareth, og andre former):

1. Omtalen begrænset til Det Nye Testamente:

En by i Galilæa, hjemsted for Josef og jomfru Maria, og i omkring 30 år rammen om Frelserens liv (Matt 2,23; Mark 1,9; Luk 2,39; Luk 2,51; Luk 4,16, osv.). Han blev derfor kaldt Jesus fra Nazaret, selv om hans fødested var Betlehem; og de, der blev hans disciple, blev kendt som nazaræere. Dette er navnet, med en lille ændring, som muslimer den dag i dag bruger om kristne, Nacara--entalen er Nacrany.

Byen nævnes ikke i Det Gamle Testamente, skønt tilstedeværelsen af en kilde og stedets bekvemme beliggenhed gør det sandsynligt, at stedet var beboet i oldtiden. Quaresimus erfarede, at det gamle navn var Medina Abiat, hvori vi kan genkende det arabiske el-Medinat el-baidtah, "den hvide by." Da den er bygget af den hvide sten, som kalkstensklipperne omkring leverer, er beskrivelsen ganske præcis. Der er en henvisning i Mishna (Menachoth viii.6) til "bakkens hvide hus", hvorfra vin til drikofferet blev bragt. En klagesang til den 9. Abib taler om et "skifte" af præster, der havde bosat sig i Nazaret. Dette bygger dog på en gammel midhrash, som nu er gået tabt (Neubauer, Geogr. du Talmud, 82, 85, 190; Delitzsch, Ein Tag in Capernaum, 142). Men alt dette efterlader os stadig i usikkerhed.

2. Beliggenhed og fysiske kendetegn:

Den gamle by repræsenteres af det moderne en-Nacirah, som hovedsagelig er bygget på de vestlige og nordvestlige skråninger af en sænkning blandt Galilæas lavere bakker, lige før de falder ned mod Esdraelonsletten. Den ligger omtrent midtvejs mellem Galilæas Sø og Middelhavet ved Haifa. Vejen til sletten og kysten går over sænkningens sydvestlige rand; vejen til Tiberias og Damaskus over højderne mod nordøst. En klippekløft bryder ned mod syd og munder ud på sletten mellem to stejle klippehøje. Den mod vest er den traditionelle Nedstyrtningsbjerg (Luk 4,29). Dette ligger dog for langt fra byen, som den må have været på Kristi tid. Det er sandsynligt, at den nuværende by omtrent indtager det gamle sted; og scenen for dette attentat mod Jesu liv kan have været klippen, mange fod høj, ikke langt fra den gamle synagoge, hvis spor stadig ses i den vestlige del af byen. Der er en god kilde under den græsk-ortodokse kirke ved foden af bakken mod nord. Vandet ledes i en kanal til fontænen, hvor kvinderne og deres børn går hen, som i gamle dage, for at bære forsyninger hjem i deres krukker til brug i husholdningen. Der er også en ganske lille kilde i den vestlige bakkes skrænt. Mod nordvest rejser sig højden, hvor helligdommen for Neby Sa`in står, nu i ruiner. Fra dette punkt får man en meget smuk og vid udsigt, som på en klar dag strækker sig fra Middelhavet mod vest til Bashans bjerg mod øst; fra Øvre Galilæa og Hermonbjerget mod nord til Gileads og Samarias højland mod syd. Hele Esdraelons udstrækning ses, denne store slagmark, forbundet med så mange heltegerninger i Israels historie, fra Karmel og Megiddo til Tabor og Gilboas bjerg.

3. Nuværende indbyggere:

Der er nu omkring 7.000 indbyggere, hovedsagelig kristne, hvoraf den græsk-ortodokse kirke gør krav på omkring 3.000. Muslimerne tæller omkring 1.600. Der er ingen jøder. Den er den vigtigste markedsby for det pastorale og landbrugsmæssige distrikt, der ligger omkring den.

4. Jesu arbejde:

I Nazaret holdt Jesus sin første nedskrevne prædiken (Luk 4,16), da hans ligefremme tale vakte hans tilhøreres morderiske raseri. "Han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro" (Matt 13,58). Da han ikke fandt hvile eller sikkerhed i Nazaret, gjorde han Kapernaum til sit hjem. Den bebrejdelse, der ligger i Nathanaels spørgsmål: "Kan noget godt komme fra Nazaret?" (Joh 1,46), har ført til megen spekulation. Ved en sindrig rettelse af teksten ville Cheyne læse: "Kan Den Hellige udgå fra Nazaret?" (EB, under ordet). Måske bør vi dog ikke se mere i dette end Nathanaels ydmyge ånds tilslutning til den ringe vurdering af hans hjemlige provins, som hans folks ledere i Judæa nærede.

5. Senere historie:

Kristne siges først at have bosat sig her på Konstantins tid (Epiphanius), hvis mor Helena byggede Bebudelseskirken. I korstogstiden var den sæde for biskoppen af Bethscan. Den kom i muslimske hænder efter katastrofen for korsfarerne ved Chattin] (1183). Den blev ødelagt af sultan Bibars i 1263. I 1620 genopbyggede franciskanerne Bebudelseskirken, og byen rejste sig igen af sine ruiner. Her blev den franske general Junot i 1799 angrebet af tyrkerne. Efter sin strålende sejr over tyrkerne ved Tabor besøgte Napoleon Nazaret. Stedet led nogen skade ved jordskælvet i 1837.

Protestantiske missioner er nu repræsenteret i Nazaret ved udsendinge fra Church Missionary Society og Edinburgh Medical Missionary Society.

W. Ewing

Se også

Sted Nazaret

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).