nar-sis'-us (Narkissos): I Rom 16,11 sender Paulus hilsener til “dem i Narkissos’ hus, som er i Herren.” “De sidste ord kan antyde, at skønt kun de kristne i dette hus får sendt en hilsen, var der andre medlemmer af det, som menigheden havde forbindelser med” (Denney).

Narkissos er et almindeligt navn, især blandt frigivne og slaver. Men, som i tilfældet med Aristobulus, må der menes en berømt person med dette navn. Conybeare og Howson nævner to, den ene Claudius’ velkendte yndling, den anden en yndling af Nero. Den sidstnævnte, som blev henrettet af Galba (Dio Cass. lxiv.3), mener de er den Narkissos, der menes her (Paul, kapitel xix). På den anden side hævder biskop Lightfoot (Phil, 175), at “den mægtige frigivne Narkissos, hvis rigdom var ordsprogsagtig (Juv. Sat. xiv.329), hvis indflydelse hos Claudius var ubegrænset, og som spillede en hovedrolle i intrigerne under denne regering, alene opfylder denne betingelse.” Kort efter Neros tronbestigelse var han blevet henrettet af Agrippina (Tac. Ann. xiii.1; Dio Cass. lx.34) i 54 e.Kr. Da dette skete tre eller fire år før Romerbrevet blev skrevet, mener nogle, at en anden Narkissos er ment. Men som det var sædvanligt i sådanne tilfælde, ville hans ejendom blive konfiskeret, og hans slaver, idet de blev kejserens ejendom, ville øge “kejserens husstand” som Narcissiani.

S. F. Hunter