nal: (1) Når det betegner fingerneglen, er det hebraiske ord tsipporen (5 Mos 21,12); den fangne kvinde "skal rage sit hoved og klippe sine negle." Det sidste var sandsynligvis ment for at forhindre hende i at skæmme sin skønhed ved at kradse sit ansigt, en form for selvlemlæstelse som orientalske kvinder igen og igen berettes at have begået i deres sorgs smerte. Aramaisk Tephar (Dan 4,33, "hans negle som fuglekløer"). (2) Som pløk eller nagle (til telte, eller slået ind i væggen) er ordet yathedh (i Dom 4,21 i Revised Version (British and American), "teltpløk"); i Es 22,23 er "en nagle på et sikkert sted" en pløk, der er slået fast ind i væggen, og som noget skal hænges på (22,24); jf. Præd 12,11, hvor ordet er masmeroth, beslægtet med macmer nedenfor. (3) For søm af jern (1 Krøn 22,3) og guld (2 Krøn 3,9), og i Es 41,7 og Jer 10,4, er ordet macmer. (4) I Det Nye Testamente er ordet helos, brugt om sømmene i Kristi hænder (Joh 20,25), og "at nagle" i Kol 2,14 ("idet han naglede det til korset") er proseloo.

I overført betydning bruges ordet om den hårde spids på en griffel eller et graveredskab: "Judas synd er skrevet med en pen af jern og med spidsen (bogstaveligt: "klo," "negl") af diamant; den er indgraveret på deres hjertes tavle og på jeres altres horn" (Jer 17,1).

James Orr