Statholder
På engelsk: Deputy
Easton's Bible Dictionary
I 1 Kong 22,47 betyder det en præfekt; en, der er sat over andre. Det samme hebraiske ord gengives med “officer”, dvs. chefen for forrådsforvaltningen, udpeget af Salomo (1 Kong 4,5 osv.).
I Est 8,9; 9,3 (RV, “guvernør”) betegner det en persisk præfekt “på denne side”, dvs. i området vest for Eufrat. Det er det moderne ord pasha.
I ApG 13,7, 8, 12; 18,12 betegner det en prokonsul; dvs. guvernøren over en romersk provins, som havde sin udnævnelse fra senatet. De romerske provinser var af to slags: (1) senatoriske og (2) kejserlige. Udnævnelsen af en guvernør til de førstnævnte lå hos senatet, og han bar titlen prokonsul (gr. anthupatos). Udnævnelsen af en guvernør til de sidstnævnte lå hos kejseren, og han bar titlen proprætor (gr. antistrategos).
International Standard Bible Encyclopedia
stath'-ol-der: Dette er den korrekte gengivelse af nitsabh (1 Kong 22,47). I Est 8,9; Est 9,3 repræsenterer termen upassende caghan i KJV og er rettet til "statholder" i RV (britisk og amerikansk). I Det Nye Testamente repræsenterer "statholder" anthupatos (ApG 13,7; ApG 13,8; ApG 13,12; ApG 18,12; ApG 19,38), som RV (britisk og amerikansk) korrekt gengiver med "prokonsul" (se det). De romerske prokonsuler var embedsmænd investeret med konsulear magt over et distrikt uden for byen, normalt i et år. Oprindeligt var de afgåede konsuler, men efter Augustus blev titlen givet til guvernører over senatorialske provinser, uanset om de havde haft embedet som konsul eller ej. Prokonsul udøvede både juridisk og militær magt i sin provins, og hans autoritet var absolut, undtagen hvor han kunne blive holdt ansvarlig ved udløbet af sit embede. Se regering.
William Arthur Heidel
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).