sem (Sem): KJV fra den græske form af Shem; således RV (britisk og amerikansk) (Luk 3,36).

shem (shem; Sem):

1. Plads i Noas familie: hans navn:

Noas ældste søn, som jøderne såvel som de semitiske ("shemitiske") folk i almindelighed nedstammer fra. Når navnene på Noas tre sønner nævnes, nævnes Sem altid først (1 Mos 9,18; 1 Mos 10,1 osv.); og selv om "den ældre" i "Sem, bror til den ældre Jafet" (1 Mos 10,21 randnote) forklares som en henvisning til Sem, er dette ikke Onkelos' gengivelse. Hans fem sønner befolkede størstedelen af Vestasien bedste områder, fra Elam i øst til Middelhavet i vest. Selv om navnet almindeligvis anses for at betyde "mørklødet" (sammenlign assyrisk-babylonisk samu--også Kam--muligvis = "sort," Jafet, "lys"), regnes det for muligt, at Sem kan være det sædvanlige hebraiske ord for "navn" (shem), givet ham fordi han var den førstefødte--en parallel til assyrisk-babylonisk brug, hvor "søn" og "navn" (sumu) er synonymer (W. A. Inscriptions, V, plural 23, 11,29-32abc).

2. Historie og de folk, der nedstammede fra ham:

Sem, som kaldes "far til alle Ebers børn," blev født, da Noa havde nået en alder af 500 år (1 Mos 5,32). Selv om Sem var gift på tidspunktet for syndfloden, var han da barnløs. Hjælpet af Jafet dækkede han deres fars nøgenhed, som Kam, den yngste bror, havde afsløret for dem; men i modsætning til den sidste nærmede Sem og Jafet sig i deres barnlige fromhed deres far gående baglæns for ikke at se på ham. To år efter syndfloden, da Sem var 100 år gammel, blev hans søn Arpakshad født (1 Mos 11,10), og han blev efterfulgt af yderligere sønner og døtre i de resterende 500 år, der gik forud for Sems død. Noas profetiske velsignelse, da han vågnede efter sin vin, kan betragtes som opfyldt i hans efterkommere, som besatte Syrien (aramæisk), Israels land (Kanaan), Kaldæa (Arpakshad), Assyrien (Assur), en del af Persien (Elam) og Arabien (Joktan). I de tre første af disse, såvel som i Elam, havde kana'anæere bosat sig (om ikke i de andre nævnte områder), men semitter herskede på et eller andet tidspunkt over kana'anæerne, og Kanaan blev således "hans tjener" (1 Mos 9,25; 1 Mos 9,26). De tavler, der er fundet i Kappadokien, synes at vise, at semitter (assyrere) også havde bosat sig i dette område, men dette var tilsyneladende en ubetydelig koloni. Selv om de betegnes som Sems sønner, talte nogle af hans efterkommere (f.eks. elamitterne) ikke et semitisk sprog, mens andre folkeslag, som ikke var hans efterkommere (f.eks. kana'anæerne), gjorde det.

Se HAM; JAPHETH; TABLE OF NATIONS.

T. G. Pinches