Stenbrud
På engelsk: Quarries
Easton's Bible Dictionary
De “kongelige stenbrud” (ikke omtalt i Skriften) er navnet på de vidtstrakte huler, der strækker sig langt ind under den nordlige høj, Bezetha, som Jerusalem er bygget på. Fra disse vældige huler er der i oldtiden blevet brudt sten, en hård kalksten, til bygningerne i byen og til Salomos, Zerubbabels og Herodes’ templer. Enorme stenblokke findes stadig i disse huler med mærker efter hakke og mejsel. Helhedsindtrykket giver den, der udforsker stedet, fornemmelsen af, at de fønikiske stenbrydere netop har indstillet arbejdet. Formodningen om, at de tilhuggede stenblokke til Salomos tempel blev sendt af Hiram fra Libanon eller Tyrus, støttes ikke af noget bevis (jf. 1 Kong 5,8). Hiram sendte murere og stenhuggere til Jerusalem for at hjælpe Salomos arbejdere i deres store foretagende, men han sendte ikke sten til Jerusalem, hvor de faktisk ikke behøvedes, som disse kongelige stenbrud tydeligt vidner om.
“Stenbruddene” (heb. pesilim) ved Gilgal (Dom 3,19), hvorfra Ehud vendte tilbage for at gennemføre sit forehavende om at dræbe Eglon, Moabs konge, var sandsynligvis de “udskårne billeder” (som ordet gengives af LXX og Vulgata og i randnoten i KJV og RV), eller de afgudstempler, som moabitterne havde opført ved Gilgal, hvor Israels børn først slog lejr efter at have krydset Jordan. Det hebraiske ord gengives med “udskårne billeder” i 5 Mos 7,25 og oversættes ikke andre steder med “stenbrud”.
International Standard Bible Encyclopedia
kwor'-iz (pecilim (Dom 3,19; Dom 3,26, "udskårne billeder"), shebharim (Jos 7,5, "Shebarim," den reviderede engelske oversættelses randnote "stenbruddene")):
Pesilim oversættes andre steder med "udskårne billeder" (5 Mos 7,5; Sl 78,58; Es 10,10; Mika 5,13 osv.) og er en flertalsform af pecel, "udskåret billede" (2 Mos 20,4 osv.), af pacal, "at udskære." Det forekommer i fortællingen om Ehud og Eglon og henviser til billeder eller tilhuggede sten i nærheden af Gilgal. Shebharim er flertal af shebher, "brud," "revne," oftere "ødelæggelse" (f.eks. Ordsp 16,18), af shabhar, "at bryde." Formen shebarim findes også i Job 41,25, "forfærdelse," i KJV "brud." I Jos 7,5 er Shebarim det sted, hvortil israelitterne blev jaget efter deres første angreb på Aj.
Se SHEBARIM.
Stenbrud i Israels land er som regel ikke særlig dybe, fordi der findes rigeligt med god sten ved overfladen. Stenbryderen søger et tykt lag af fast kalksten, som ligger gunstigt blotlagt. De lodrette sprækkeplaner deler laget i store blokke, som stenbryderen løsner ved hjælp af koben. Disse store blokke kløver han dygtigt ved at sætte flere kiler på række i huller lavet med en hakke og slå kilerne ind med en tung hammer. I vore dage bruges krudt lejlighedsvis, især når der ikke findes gunstige sprækkeplaner, der danner blokke, som kan flyttes med kobenet.
En anden metode, som bruges hvor man ønsker sten af meget stor størrelse, er at udhugge stenene af klippen ved at skære render omkring dem med hakken. I kalkstensbruddene ved Ba`albek og granitbruddene ved Acwan ved Nilens første katarakt kan man se enorme sten, som blev efterladt, mens de var ved at blive fjernet med denne metode. Renderne er brede nok til at give plads til arbejderens krop, og mærkerne efter hakkerne på rendernes sider er tydeligt synlige.
Alfred Ely Day
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).