dust (`aphar; koniortos, chous): Små jordpartikler. Ordet har flere billedlige og symbolske betydninger:

(1) Da støv siges at være det materiale, som Gud formede mennesket af (1 Mos 2,7), blev det et symbol på menneskets skrøbelighed (Sl 103,14, »For han kender vor skikkelse; han husker, at vi er støv«; jf. 1 Mos 18,27; Job 4,19 osv.) og på dets dødelighed (1 Mos 3,19, »Støv er du, og til støv skal du vende tilbage«; jf. Job 34,15; Sl 104,29; Præd 3,20; Præd 12,7 osv.). Derfor bruges det billedligt om graven (Sl 22,15; Sl 22,29; Sl 30,9; Dan 12,2).

(2) Handlinger som at ligge i støvet, slikke støvet og strø støv på hovedet er symboler, der udtrykker dyb ydmygelse, fornedrelse eller klage (f.eks. Job 2,12; Job 42,6; Sl 72,9; Es 2,10; Es 47,1; Es 49,23; Klag 2,10; Klag 3,29; Ez 27,30; Mika 7,17; Åb 18,19). Derfor udtryk som »Han rejser den fattige op af støvet«, dvs. ud af deres lave stand (1 Sam 2,8; Sl 113,7).

(3) At kaste støv var en handling, der udtrykte forbandelse. Således »forbandede« Shim'i David og »kastede sten efter ham og kastede støv«, bogstaveligt: »støvede (ham til) med støv« (2 Sam 16,13). På samme måde viste den folkemængde, som Paulus talte til i Jerusalem, deres vrede mod ham ved at slynge deres klæder omkring sig og kaste støv op i luften (ApG 22,23).

(4) At ryste støvet af sine fødder mod nogen (Matt 10,14; Mark 6,11; Luk 9,5; Luk 10,11; ApG 13,51) er et symbol på frasigelse, som når vi ville sige »vaske sine hænder af ham«, et tegn på, at al videre forbindelse var ophørt. Det blev praktiseret af farisæerne, når de gik fra hedensk til jødisk jord, idet det var en rabbinsk lære, at støvet fra et hedensk land gør uren.

(5) Det bruges også billedligt om en utallig mængde (f.eks. 1 Mos 13,16; 1 Mos 28,14; Job 27,16; Sl 78,27).

(6) Udtrykket »Jahve vil gøre dit lands regn til pulver og støv« (5 Mos 28,24) betyder, at støvet som følge af tørken skal falde ned på den tørre jord i stedet for regn. I Judæa og omegn bliver luften under en sirocco fyldt med sand og støv, som blæses ned af vinden med stor voldsomhed.

D. Miall Edwards