shit'-im (ha-shiTTim, "akacierne"; Sattein):

(1) Dette markerede Israels sidste lejrplads, før de gik over Jordan for at begynde erobringen af det vestlige Israels land. Her var det, folket faldt i den snare, som var sat for dem ved Bileams sataniske råd; derved bragte han større ulykke over dem, end alle hans forbudte forbandelser kunne have gjort (4 Mos 25,1; 4 Mos 31,16). I 4 Mos 33,49 kaldes det Abel-shittim. Det var fra Shittim, at Josva sendte spejderne ud for at undersøge landet og Jeriko (Jos 2,1); og fra dette sted rykkede hæren frem til floden (Jos 3,1). Stedet nævnes af Mika i en noget vanskelig passage (Jos 6,5): efter "hvad Bileam, Beors søn, svarede," er der måske faldet en vending som "husk hvad jeg gjorde" ud. Det ville da være en henvisning til den guddommelige magts udfoldelse ved at standse Jordans strøm, indtil hæren var kommet sikkert over. Josefus placerer lejren "nær Jordan, hvor byen Abila nu ligger, et sted fuldt af palmetræer" (Ant., IV, viii, 1). Eusebius, Onomasticon, siger, at Shittim lå nær ved bjerget Peor (Fogor). Det kan muligvis være identisk med Khirbet el-Kefrain, omkring 6 mil syd for Jordan, på kanten af Wady Seiseban, hvor der er mange akacier.

(2) I Joel 3,18 læser vi om Shittims dal, som skal vandes af en kilde, der udgår fra Herrens hus. Den må derfor søges vest for Jordan. Vandet fra Jerusalems område føres til Det Døde Hav ned gennem den wadi, der fortsætter Kedrons bæk: Wady en-Nar. Akacien findes i mængde i denne dals nedre løb, som muligvis er det, profeten sigter til.

W. Ewing