sat'-er, sa'-ter (sa`ir, bogstaveligt "gedebuk"; sa`ir, "håret" (1 Mos 27,11, om Esau), og arabisk sha'r, "hår"; flertal se`irim): For se`irim i 3 Mos 17,7 og 2 Krøn 11,15 har King James Version "devils", Revised Version (British and American) "he-goats", English Revised Version randnote "satyrs", Septuaginta har tois mataiois, "tomme ting". For se`irim i Es 13,21 har King James Version og English Revised Version "satyrs", English Revised Version randnote "he-goats", American Standard Revised Version "wild goats", Septuaginta daimonia, "dæmoner". For sa`ir i Es 34,14 har King James Version og English Revised Version "satyr", English Revised Version randnote "he-goat", American Standard Revised Version "wild goat". Septuaginta har heteros pros ton heteron, "den ene til den anden", med henvisning til daimonia, som her står for ciyim, "ørkenens vilde dyr".

Teksten i American Standard Revised Version lyder i disse passager sådan: 3 Mos 17,7, "Og de skal ikke mere ofre deres slagtofre til gedebukkene, som de horer efter"; 2 Krøn 11,15, "Og han (Jeroboam) indsatte sig præster til offerhøjene og til gedebukkene og til kalvene, som han havde lavet"; Es 13,21 f (om Babylon), "Men ørkenens vilde dyr (tsiyim) skal ligge der; og deres huse skal være fulde af sørgelige skabninger ('ochim); og strudse (benoth ya`anah) skal bo der, og vilde geder (se`irim) skal danse der. Og ulve ('iyim) skal hyle i deres borge og sjakaler (tannim) i de prægtige paladser"; Es 34,11; Es 34,13; Es 34,14; Es 34,15 (om Edom), "Men pelikanen (qa'ath) og pindsvinet (kippodh) skal tage det i besiddelse; og uglen (yanshoph) og ravnen (`orebh) skal bo deri: .... og det skal være en bolig for sjakaler (tannim), en gård for strudse (benoth ya`anah). Og ørkenens vilde dyr (tsiyim) skal mødes med ulvene ('iyim), og den vilde ged (sa`ir) skal råbe til sin fælle; ja, natuhyret (lilith) skal slå sig ned der ..... Der skal pileslangen (qippoz) bygge sin rede .... der skal glenterne (dayyoth) samles, hver med sin mage."

Spørgsmålet er, om sa`ir og se`irim i disse passager står for virkelige eller for fabeldyr. I 3 Mos 17,7 og 2 Krøn 11,15 er det klart, at de er genstande for tilbedelse, men det lader stadig spørgsmålet om deres natur stå åbent, selv om det for mange kan få "djævle" eller "dæmoner" eller "satyrer" til at synes at være at foretrække frem for "gedebukke". I Es 13,20 læser vi: "heller ikke skal araberen slå telt op dér; heller ikke skal hyrder lade deres hjorde ligge dér." Dette kan meget vel have påvirket den amerikanske revisionskomité til at bruge "vild ged" i Es 13,21 og 34,14 i stedet for "gedebuk" i de andre passager. I American Standard Revised Version nævnes her ingen fabelvæsener (undtagen måske "natuhyre"), men Septuaginta bruger daimonia, "dæmoner", i Es 13,21 for se`irim og i 34,14 for tsiyim; onokentauroi, fra "kentaur", i Es 13,22 og 34,14 for 'iyim, og igen i 34,14 for lilith; seirenes, "sirener", i Es 13,21 for benoth ya`anah og i 34,13 for tannim. Vi må holde os usikkerheden for øje med hensyn til identiteten af tsiyim, 'iyim, 'ochim og tannim, såvel som nogle af de andre navne, og vi må erindre de fortællinger, der er knyttet til navnet lilith (King James Version "screech owl", King James Version randnote og Revised Version (British and American) "night-monster", Revised Version randnote "Lilith"). Mens sa`ir næsten er alene blandt disse ord om normalt at have en velkendt betydning, dvs. "gedebuk", er der god grund til at mene, at det her bruges i en usædvanlig betydning. Oversættelsen "satyr" har bestemt meget, der taler for sig.

Se ged; sjakal.

Alfred Ely Day