zar'-e-fath (tsarephath; Sarepta): Den sidoniske by, hvor Elias blev underholdt af en enke, efter at han havde forladt bækken Kerit (1 Kong 17,9). Obadias omtaler den som en kana'anæisk (sandsynligvis med betydningen fønikisk) by (Obad 1,20). Den forekommer i den græske form Sarepta i Luk 4,26 (KJV) og siges at ligge i Sidons land. Josefus (Ant., VIII, xiii, 2) siger, at den ikke lå »langt fra Sidon og Tyrus, for den lå imellem dem.« Eusebius, Onomasticon (s.v. »Sarefta«), placerer den ved den offentlige vej, dvs. vejen langs havkysten. Den kan ikke være andet end det moderne Sarafend, omtrent 13 miles nord for Tyrus, på udløberen af det bjerg, der skiller Tyrus' slette fra Sidons.

Stedet for den gamle by markeres af ruinerne ved kysten syd for den moderne landsby, omtrent 8 miles syd for Sidon, som strækker sig langs kysten i en mile eller mere. De ligger i to tydelige grupper, den ene på et forbjerg vest for en kilde kaldet Ain el-Qantara, som ikke ligger langt fra kysten. Her lå den gamle havn, som stadig giver læ for små fartøjer. Den anden gruppe ruiner ligger mod syd og består af søjler, sarkofager og marmorplader, hvilket vidner om en by af betydelig vigtighed. Den moderne landsby Sarafend blev bygget på et tidspunkt efter det 12. århundrede, eftersom byen på korstogenes tid stadig lå ved kysten.

Det formodes, at den syrofønikiske kvinde, der nævnes i Luk 4,26, var indbygger i Sarepta, og det er muligt, at vor Herre besøgte stedet på sin rejse til området, sådan som det fortælles i Mark 7,24-31, for det siges, at han »kom gennem Sidon til Galilæas sø.«

Stedet er af nogle blevet identificeret med Misrefot-Majim i Jos 11,8 og 13,6, men det sidstnævnte sted ville tyde på, at Misrefot-Majim lå ved grænsen af sidoniernes område, hvilket Sarepta ikke gjorde på Josvas tid.

Se Misrefot-Majim; Sidon.

Oprindeligt sidonisk gik byen over til tyrerne efter Shalmaneser IV's invasion, 722 f.Kr. Den faldt til Sankerib 701 f.Kr. Wely'en, eller helligdommen, der bærer navnet el-Khudr, den helgen i hvem Georg er smeltet sammen med Elias, står nær kysten. Sandsynligvis opførte korsfarerne her et kapel på det, de mente var stedet for enkens hus.

W. Ewing