si'-las (Silas, sandsynligvis en sammentrækning af Silouanos; de foreslåede hebraiske ækvivalenter er shalish, "Tertius," eller shelach (1 Mos 10,24) (Knowling), eller sha'ul = "bedt om" (Zahn)): Silas i Apostlenes Gerninger identificeres almindeligvis med Silvaus i brevene. Det er også blevet foreslået at identificere ham med Titus, baseret på 2 Kor 1,19; 2 Kor 8,23, men det er meget usandsynligt (jf. Knowling, Expositor's Greek Test., II, 326). Silas, som sandsynligvis var romersk borger (jf. ApG 16,37), ledsagede Paulus under størstedelen af hans 2. missionsrejse (ApG 15-18). Ved mødet i det kristne fællesskab under Jakob i Jerusalem, som besluttede, at omskærelse ikke skulle være obligatorisk for troende fra hedningerne, blev Silas og Judas Barsabbas udpeget sammen med Paulus og Barnabas til at overbringe menighederne i Antiokia og Syrien og Kilikien det brev, der underrettede dem om denne beslutning. Som "ledende mænd blandt brødrene" i Jerusalem, og derfor mere officielt repræsentative for menigheden i Jerusalem end Paulus og Barnabas, fik Silas og Judas desuden til opgave at bekræfte brevets indhold mundtligt. Ved ankomsten til Antiokia blev brevet afleveret, og Judas og Silas, "som også selv var profeter, formanede brødrene med mange ord og styrkede dem." Da deres opgave således var fuldført, blev de fire "sendt bort i fred fra brødrene til dem, der havde udsendt dem" (Revised Version), eller "til apostlene" (King James Version) (ApG 15,22-33).

Forskellige læsemåder gør nu Silas' umiddelbare bevægelser noget uklare; ApG 15,33 ville antyde, at han vendte tilbage til Jerusalem. Men nogle tekster fortsætter i 15,34: "Dog syntes det Silas godt at blive der endnu," og andre tilføjer "og Judas alene drog videre." Af dette accepteres den første halvdel af King James Version. De vigtigste tekster forkaster imidlertid hele verset og følges heri af Revised Version (British and American). Nogle mener, at han blev i Antiokia, indtil han blev valgt af Paulus (ApG 15,40). Andre hævder, at han vendte tilbage til Jerusalem, hvor Johannes Markus da var (jf. ApG 13,13); og at han enten i løbet af mellemtiden på "nogle dage" (ApG 15,36), da de begivenheder, der beskrives i Gal 2,11 ff, fandt sted (Wendt), vendte tilbage til Antiokia sammen med Peter, eller at han og Johannes Markus blev kaldt dertil af Paulus og Barnabas efter deres strid angående Markus. (For en fyldigere drøftelse, se Knowling, Expositor's Greek Test., II, 330, 332-35.)

Da Barnabas skiltes fra Paulus, blev Silas valgt af Paulus i hans sted, og de to missionærer fortsatte deres rejse, "efter at være blevet overgivet af brødrene (i Antiokia) til Herrens nåde" (ApG 15,33-40 randnote). De drog gennem Syrien, Kilikien, Galatien, Frygien og Mysien, hvor de overbragte beslutningen fra rådet i Jerusalem og styrkede menighederne, og hvor Timotheus sluttede sig til dem; til sidst nåede de Troas (ApG 15,41-16). Der gives antydninger af, at Lukas også i denne by blev en del af deres følge (jf. også den apokryfe "Paulus' Gerninger," hvor dette siges udtrykkeligt; Budge, Contendings of the Apostles, II, 544).

Ved makedonerens kald satte missionsflokken sejl mod Grækenland, og efter at have lagt til ved Samothrake gik de i land i Neapolis (ApG 16,9-11). I Filippi blev Lydia, en purpurkræmmerske, omvendt, og hos hende tog de ophold; men uddrivelsen af en ond ånd fra en troldkvinde bragte Silas og Paulus hendes herrers fjendskab over sig, eftersom deres indtægtskilde derved blev ødelagt. Da de for øvrigheden blev anklaget for at forstyrre freden og prædike falsk lære, blev deres klæder revet af dem, og de blev pisket og fængslet. Uden på nogen måde at blive forfærdede bad de og sang lovsange til Gud, og et jordskælv midt om natten sikrede dem en mirakuløs løsladelse. Da øvrighedspersonerne erfarede, at de to fanger, som de havde mishandlet sådan, var romerske borgere, kom de personligt og bad dem om at drage bort fra byen (ApG 16,12-39). Efter et kort besøg i Lydias hus, hvor de havde en samtale med brødrene, drog de til Thessalonika og efterlod Lukas tilbage (jf. Knowling, op. cit., 354-55). Dér vandt de mange omvendte, især blandt grækerne, men da Jasons hus, deres vært, blev angrebet af fjendtlige jøder, blev de tvunget til at flygte om natten til Berøa (ApG 16,40-17). Dér fik de en bedre modtagelse hos jøderne, men fjendskabet fra jøderne i Thessalonika forfulgte dem stadig, og Paulus blev for sin sikkerheds skyld ført til Athen, mens Silas og Timotheus blev tilbage. Ved sin ankomst sendte han et hastende bud tilbage til Berøa om, at Silas og Timotheus skulle slutte sig til ham igen i denne by (ApG 17,11-15). Beretningen i Apostlenes Gerninger antyder imidlertid, at Paulus havde forladt Athen og var nået til Korinth, før hans to ledsagere indhentede ham (18,5). Knowling (op. cit., 363-64) foreslår, at de faktisk kan have mødtes i Athen, og at Timotheus derefter blev sendt til Thessalonika (jf. 1 Thess 3,1; 1 Thess 3,2), og Silas til Filippi (jf. Fil 4,15), og at de tre igen kom sammen i Korinth. Silas' og Timotheus' ankomst til denne by omtales sandsynligvis i 2 Kor 11,9. Det antydes i ApG 18,18, at Silas ikke forlod Korinth samtidig med Paulus, men der gives ikke nogen yderligere bestemt henvisning til ham i beretningen om den 2. missionsrejse.

Hvis man forudsætter, at han er identisk med Silvanus, nævnes han sammen med Paulus og Timotheus i 2 Kor 1,19 som en, der havde prædiket Kristus blandt korintherne (jf. ApG 18,5). I 1 Thess 1,1 og 2 Thess 1,1 sender de samme tre hilsener til menigheden i Thessalonika (jf. ApG 17,1-9). I 1 Pet 5,12 nævnes han som en »trofast broder« og som overbringeren af dette brev til menighederne i adspredelsen (jf. om dette sidste Knowling, op. cit., 331-32). Den teori, der tillægger He forfatterskabet til Silas, er uholdbar.

C. M. Kerr