sa'-mos (Samos, "højde," "bjerg" (se Strabo 346, 457)): En af de mest berømte af de joniske øer, den tredjestørste i den gruppe, der omfatter Lesbos, CHIOS (se denne) og Kos (se denne). Den ligger ved mundingen af Efesosbugten, mellem byerne EFESOS og MILET (se disse), og er adskilt fra fastlandet i Jonien af det smalle stræde, hvor grækerne mødte og besejrede den persiske flåde i slaget ved Mykale, 479 f.Kr. (Herodot ix.100 ff). Øens overflade er meget ujævn og bjergrig; bjerget Kerki (moderne navn) hæver sig til en højde af 4.700 fod (ca. 1.430 m), og det var på grund af dette, at øen fik sit navn (se ovenfor).

Se også SAMOTHRAKE.

Samos var i oldtiden berømt som et af de kendte centre for jonisk luksus og nåede højdepunktet af sin velstand under den berømte tyran Polykrates' styre (533-522 f.Kr.), han som gjorde sig til herre over Det Ægæiske Hav. Han drev handel med Egypten, og hans forbindelse med dette land, hans venskab med Amasis, den berømte fortælling om "ringen" og den oprørende måde, Polykrates døde på, er alle fortalt i en af Herodots mest interessante beretninger (Herod. iii.39 ff).

I 84 f.Kr. blev øen knyttet til provinsen Asien, og i 17 f.Kr. blev den en civitas libera ved Augustus' gunst (Dio Cass. liv.9; Plinius, NH, v.37). Både Marcus Agrippa og Herodes besøgte øen; og ifølge Josefus (Ant., XVI, ii, 2; BJ, I, xxi, 11) "skænkede de den rigtig mange velgerninger". I Apokryferne nævnes Samos blandt de steder, som Lucius, romernes konsul, skrev til, idet han bad om deres velvilje mod jøderne (1 Makk 15,23).

I Det Nye Testamente lagde Paulus til her, efter at han havde passeret CHIOS (se denne), på hjemrejsen fra sin tredje missionsrejse (ApG 20,15). I Textus Receptus til Det Nye Testamente finder vi i dette sted kai meinantes en Trogullio ("og efter at have opholdt os i Trogyllium"). Denne læsemåde mangler i de ældste håndskrifter og kan være en slags glosse eller forklaring; den skyldes den tekniske brug af paraballein, "at berøre land" (sammenlign Josefus, Ant, XVIII, vi, 4), og betyder ikke nødvendigvis "at gå i land". Trogyllium lå på fastlandet over for Samos, ved enden af Mykales højderyg. Alligevel er der ingen særlig grund til at støtte denne læsemåde, især da den ikke findes i de tidligste autoriteter. Sodens tekst fra 1913 bevarer dog læsemåden i klammer.

LITTERATUR.

Tozer, Islands of the Aegean (1890). Herodot og Pausanias har ret udførlige beretninger om Samos, og Encyclopedia Brit (11. udgave) giver en god bibliografi over både antikke og moderne værker.

Arthur J. Kinsella