swon (tinshemeth, "kamæleon", "løvfrø", "vandhøne", "ugle"; kuknos; latin cygnus; angelsaksisk: swan og swon): Nævnes kun i gamle oversættelser og i Revised Version-randnoten til 3 Mos 11,18: "svanen og pelikanen og gierørnen", og i 5 Mos 14,16 Septuaginta porphurion = "vandhøne"; Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) ibis). I Revised Version (britisk og amerikansk) er dette med rette ændret til "hornuglen og pelikanen og gribben." En fugl af andefamilien, som fejlagtigt blev placeret blandt afskyelighederne i gamle bibeloversættelser, nu ændret til hornugle.

Hvide og grå svaner tilbringer deres vintertræktid på vandene i Det hellige land. De er blandt historiens ældste fugle; de er altid blevet brugt som føde; når de er unge og møre, har de fint kød og lækker smag; derfor er der ingen mulighed for, at de nogensinde med rette blev placeret blandt de fugle, der var uegnede som føde. Deres fødevaner er akvatiske, og deres føde er på ingen måde anstødelig.

Gene Stratton-Porter