Shela
På engelsk: Shelah
Easton's Bible Dictionary
International Standard Bible Encyclopedia
she'-la (shelah; Sala):
(1) Den yngste søn af Juda og kana'anæeren Shuas datter (1 Mos 38,5; 1 Mos 38,11; 1 Mos 38,14; 1 Mos 38,26; 1 Mos 46,12; 4 Mos 26,20); 1 Krøn 2,3; 1 Krøn 4,21). Han gav navn til shelanitternes slægt (4 Mos 26,20)). Sandsynligvis bør "shelanitten" indsættes i stedet for "shilonitten" i Neh 11,5; 1 Krøn 9,5.
(2) (shelach): Arpakshads søn eller (Septuaginta) sønnesøn og Ebers far (1 Mos 10,24; 1 Mos 11,13),14,15; 1 Krøn 1,18; 1 Krøn 1,24; Luk 3,35).
(3) Neh 3,15 = "Shiloa" i Es 8,6.
Se Siloam.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).