zo'-an (tso`an; Tanis):

1. beliggenhed

2. Omtaler i Det Gamle Testamente

3. Tidlig historie

4. Hyksos-monumenter

5. Hyksos-befolkning

6. Hyksos-tiden

7. Beskrivelse af stedet

1. Beliggenhed:

Navnet antages at betyde "vandring" (arabisk, tsan). Stedet er det eneste, der er forbundet med Israels historie i Egypten før udvandringen, som med sikkerhed er fastlagt, idet det identificeres med den nuværende landsby San ved den gamle munding af Nilens bubastiske gren, omtrent 18 miles sydøst for Damietta. Man bør huske, at Deltas forland hele tiden bevæger sig nordpå som følge af aflejringen af Nilens slam, og at Nilens mundinger ligger meget længere mod nord, end de gjorde selv på geografen Ptolemaios' tid. Således lå Zoan på Jakobs og Moses' tid sandsynligvis ved mundingen af den bubastiske gren og var en havn, mens Menzaleh-søen og lagunerne nær Pelusium senere blev dannet.

2. Omtaler i Det Gamle Testamente:

Byen omtales kun én gang i Mosebøgerne (4 Mos 13,22), som bygget syv år efter Hebron, der fandtes på Abrahams tid. Zoan var bestemt en meget gammel by, eftersom monumenter fra det 6. egyptiske dynasti er blevet fundet på stedet. Man har ment, at Zoar ved Egyptens grænse (1 Mos 13,10) er en skrivefejl for Zoan, men Septuagintas læsning (Zogora) støtter ikke denne opfattelse, og det sted, der menes, er sandsynligvis fæstningen Zar, eller Zor, som ofte nævnes i egyptiske tekster som liggende ved Deltas østlige grænser. Zoan omtales hos profeterne (Es 19,11; Es 19,13; Es 30,4; Ez 30,14), og dens "fyrster" nævnes naturligt af Esajas, eftersom hovedstaden for det 23. egyptiske dynasti (omkring 800 til 700 f.Kr.) lå i denne by. I Sl 78,12; Sl 78,43 omtales "Zoans mark (eller hyrdeslette)", som om den svarede til landet GOSHEN (se dette).

3. Tidlig historie:

Zoan var hovedstad for Hyksos-herskerne, eller "hyrdekongerne", på hvis tid Jakob kom til Egypten, og deres monumenter er fundet på stedet. Det støtter den slutning, at dens slette var det "Ramses' land" (1 Mos 47,11; 2 Mos 12,37; se RAAMSES), hvor hebræerne havde ejendom under Josef. Det er sandsynligvis stedet for Avaris, som ifølge Josefus, der citerer Manetho (Apion, I, xiv), lå ved den bubastiske kanal, og som blev genopbygget af den første af Hyksos-kongerne, ved navn Salatis; for Avaris antages (Brugsch, Geog., I, 86-90, 278-80) at gengive byens egyptiske navn Ha-uar-t, som betyder "bevægelsens by" (eller "flugtens by") og således svarer til det semitiske Zoan eller "vandring". Det ser ud til, at hyrdefolkene fra Edom og Israels land fra meget tidlig tid fik adgang til denne egn. Det berømte billede af Amu-folkene, som bringer deres familier på æsler til Egypten og frembærer den sinaitiske stenbuk som gave, findes ved Beni Chasan i en grav, der er så gammel som Usertasen II's tid i det 12. dynasti, før Hyksos-tiden. En lignende indvandring af hyrder (se PITHOM) fra Aduma (eller Edom) er også nedtegnet på Menepthahs tid, eller mere end fire århundreder efter at Hyksos blev fordrevet af det 18., eller thebanske, dynasti.

4. Hyksos-monumenter:

Foruden navnet Pepi fra det 6. dynasti, fundet af Burton i Zoan, og mange tekster fra det 12. dynasti, fandt Mariette en kartouche med Apepi (en af Hyksos-kongerne) på armen af en statue, der tilsyneladende var af ældre oprindelse, og en sfinks bærer også navnet Khian, som antages at have været en tidlig Hyksos-hersker. Hyksos-typen, med brede kindben og en fremtrædende næse, ulig de indfødte egypteres træk, er af Virchow og Sir W. Flower blevet anset for turansk, både i Zoan og i Bubastis; dette stemmer med, at Apepi ifølge optegnelserne ikke dyrkede nogen egyptiske guder, men kun Set (eller Sutekh), som også blev tilbedt af syriske mongoler (se HITTITES). I Bubastis kaldes denne guddom "Ramses' Set", hvilket kan pege på identiteten mellem Zoan og byen Ramses.

5. Hyksos-befolkning:

I det 14. århundrede f.Kr. blev byen genopbygget af Ramses II og var da kendt som Pa-Ramessu. Hyksos-herskerne havde ifølge Manetho holdt den i 500 år og blev fordrevet efter 1700 f.Kr. Georgios Synkellos (Chronographia, omkring 800 e.Kr.) mente, at Apepi (eller Apophis) var den farao, under hvem Josef kom til Egypten, men der synes at have været mere end én Hyksos-konge med dette navn; den seneste var samtidig med Ra-Sekenen fra det 13. dynasti, kort før 1700 f.Kr. Manetho siger, at nogle antog, at Hyksos var arabere, og befolkningen i Zoan under deres herredømme var sandsynligvis en blanding af semitiske og mongolske racer, ligesom i Syrien og Babylonien i de samme tidsaldre. Ifølge Brugsch (Hist of Egypt, II, 233) var denne befolkning kendt som Men eller Menti og kom fra Assyrien øst for Ruten eller Syrien. Dette forbinder dem måske med minyerne fra Matiene, som var en mongolsk race. Denne udtalelse forekommer i den store folketavle på væggene i Edfu-templet.

6. Hyksos-tiden:

Hyksos-tiden svarer kronologisk til tiden for Babylons 1. dynasti og dermed til de hebraiske patriarker Abrahams og Jakobs tid – en tid, hvor Babylons magt var den dominerende i Syrien og Israels land. Det er derfor meget naturligt, at disse patriarker, ligesom andre semitiske stammer endnu tidligere, blev godt modtaget i Deltaet af hyksos-faraonerne, og lige så naturligt, at da Aahmes, grundlæggeren af det 18. egyptiske dynasti, indtog byen Avaris og fordrev asiaterne, undertrykte han også hebræerne, og at det er dette, der menes, når vi læser (2 Mos 1,8), at »der opstod en ny konge over Egypten, som ikke kendte Josef.« Udvandringen fandt ifølge Det Gamle Testamentes dateringer sted i det 18. dynastis tid (se EXODUS), da Israel forlod Goshen. Den senere datering, som nogle forskere har talt for, under Menepthah af det 19. dynasti, stemmer næppe med den monumentale omtale af edomitternes indvandring til Deltaet under hans regering, som er nævnt ovenfor; og på hans tid blev Egypten invaderet af stammer fra det nordlige Asien.

7. Beskrivelse af stedet:

Zoan, sådan som det beskrives af G. J. Chester (Mem. Survey West Israels land, Special Papers, 1881, 92-96), er nu kun en lille samling lerhytter i en sandet ødemark, vest for de vældige høje efter dets gamle tempel; men foruden den sorte granitsfinks og andre statuer fra hyksos-tiden er en figur af Ramses II i rød sandsten og obelisker af granit blevet udgravet; en af dem fremstiller denne konge, mens han tilbeder guderne. Navnene Amon, Tum og Mut optræder som de guddomme, der blev dyrket, i et smukt kapel i templet, udskåret i rød sandsten og tilhørende den samme velstandstid i Zoan.

C. R. Conder