Se'ir
På engelsk: Seir
Easton's Bible Dictionary
Ru; håret.
En horit; en af Edoms “høvdinge” (1 Mos 36,20-30).
Navnet på et bjergområde beboet af edomitterne, som strakte sig langs den østlige side af Araba fra den sydøstlige ende af Det Døde Hav til nær Akaba, eller den østlige gren af Det Røde Hav. Det var oprindelig beboet af horitterne (1 Mos 14,6), som senere blev drevet ud af edomitterne (1 Mos 32,3; 33,14, 16). Det blev tildelt Esaus efterkommere (5 Mos 2,4, 22; Jos 24,4; 2 Krøn 20,10; Es 21,11; Ezek. 25,8).
En bjergkæde (ikke den edomitiske bjergkæde, 1 Mos 32,3), der ligger mellem Wady Aly og Wady Ghurab (Jos 15,10).
International Standard Bible Encyclopedia
se'-ir:
(1) (har se'-ir, "Se'ir-bjerget" (1 Mos 14,6 osv.), 'erets se`-ir (1 Mos 32,3 osv.); to oros Seeir, ge Seeir): I 1 Mos 32,3 sidestilles "landet Se'ir" med "Edoms mark". Bjerget og landet Se'ir er alternative betegnelser for det bjergområde, der løber langs Arabaens østside, beboet af Esaus efterkommere, som efterfulgte de gamle horitter (1 Mos 14,6; 1 Mos 36,20), "huleboere", i besiddelsen af landet. For en beskrivelse af landet se EDOM.
(2) (har se`ir; Codex Vaticanus Assar; Codex Alexandrinus Seeir): Et grænsemærke på Judas grænse (Jos 15,10), ikke langt fra Kirjat-Jearim og Kesalon. Navnet betyder "langhåret" eller "lodden" og betegnede her sandsynligvis en skovklædt høj. Det kan være den del af bjergkæden, der løber mod nordøst fra Saris forbi Karyat el-`Anab og Biddu til el-Jibs højslette. Spor af en gammel skov kan stadig ses her.
W. Ewing
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).