Skaldethed
På engelsk: Baldness
Easton's Bible Dictionary
Af naturlige årsager var den usædvanlig (2 Kong 2,23; Es 3,24). Den var tilsyneladende indbefattet under “skurv” og “skæl”, som gjorde én uegnet til præstetjenesten (3 Mos 21,20). Egypterne var sjældent udsat for den. Dette skyldtes sandsynligvis deres skik med hele tiden at rage hovedet og kun lade håret vokse som tegn på sorg. Hos jøderne var kunstig skaldethed et tegn på sorg (Es 22,12; Jer 7,29; 16,6); den markerede også afslutningen på et nasiræerløfte (ApG 18,18; 21,24; 4 Mos 6,9). Den omtales ofte (Mika 1,16; Am 8,10; Jer 47,5). Jøderne fik forbud mod at følge de omgivende nationers skikke ved at gøre sig skaldede (5 Mos 14,1).
International Standard Bible Encyclopedia
bald'-ness qorchah: Henvisningen i Bibelen til skaldethed handler ikke om naturligt hårtab, men om skaldethed frembragt ved at rage hovedet. Dette blev praktiseret som tegn på sorg over de døde (3 Mos 21,5; Es 15,2; Es 22,12); som følge af en eller anden ulykke (Am 8,10; Mika 1,16). Skikken opstod ud fra den opfattelse, at håret blev betragtet som en særlig pryd. Det var skik blandt landets folk, og israelitterne fik strengt forbud mod at praktisere den (3 Mos 21,5; 5 Mos 14,1). Disse er slående steder med henblik på den viden, israelitterne havde om det kommende liv. Dette siger til dem, hvad Paulus sagde til thessalonikerne (1 Thess 4,13). At kalde en for “skaldet hoved” var et hånende tilnavn og blev undertiden brugt om personer, som ikke var naturligt skaldede. Det var det tilnavn, som visse vantro unge mænd brugte om Elisa (2 Kong 2,23; 2 Kong 2,24). I overført betydning bruges det til at udtrykke landets ufrugtbarhed (Jer 47,5).
Jacob W. Kapp
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).