sekt (hairesis): "Sekt" (latin, secta, af sequi, "at følge") er i Det Nye Testamente oversættelsen af hairesis, af haireo, "at tage", "at vælge"; oversættes også med "kætteri", ikke kætteri i den senere kirkelige betydning, men en skole eller et parti, en sekt, uden nogen dårlig betydning knyttet til ordet. Ordet anvendes om filosofiske skoler; om farisæerne og saddukæerne blandt jøderne, som holdt fast ved en fælles religiøs tro og gudsdyrkelse; og om de kristne. Det oversættes med "sekt" (ApG 5,17, om saddukæerne; ApG 15,5, om farisæerne; ApG 24,5, om nazaræerne; ApG 26,5, om farisæerne; ApG 28,22, om de kristne); også i Revised Version (British and American) ApG 24,14 (King James Version og English Revised Version-randnoten "kætteri"), "Efter den Vej, som de kalder en sekt, tjener jeg således vore fædres Gud" (ligesom farisæerne var "en sekt"); det oversættes med "kætterier" (1 Kor 11,19, randnote "sekter", American Standard Revised Version "fraktioner", randnote "græsk: `kætterier'"; English Revised Version bytter om på American Standard Revised Versions tekst og randnote; Gal 5,20, American Standard Revised Version "partier", randnote "kætterier"; English Revised Version bytter om på tekst og randnote; 2 Pet 2,1, "fordømmelige kætterier", Revised Version (British and American) "ødelæggende kætterier", randnote "fortabelsens sekter"); "sekten" i sig selv kunne være harmløs; det var den lære eller de principper, som skulle følges af disse sekter, der ville gøre dem "ødelæggende". Hairesis forekommer i 1 Makk 8,30 ("De skal gøre det efter deres behag", dvs. "valg"); sammenlign Septuaginta 3 Mos 22,18; 3 Mos 22,21.

Se Kætteri.

W. L. Walker