bol:

(1) De tidlige hebræere brugte sandsynligvis, ligesom nutidens omvandrende beduiner, skåle af træ, da de var mindre skrøbelige end lertøj. En eller anden hul skål af den slags ville være uundværlig, selv på det laveste trin af nomadelivet, til at modtage mælken fra hjorden og som det fælles fad, hvorpå familiemåltidet blev serveret. Vi har dog rigelige beviser for, at kar af lertøj af forskellig slags var i brug blandt Kanaans bofaste folk i de tidligste tider. Mange interessante eksemplarer, karakteristiske for forskellige folk og tidsaldre, er blevet fundet af PEF's udgravere, især for nylig af Flinders Petrie og Fred. Bliss ved Tell el-Hesy (se Tell el-Hesy (Lachish), af Petrie, og A Mound of Many Cities, af Bliss) og af Macalister og andre ved Gezer, Ta'anak, Megiddo osv. (se PEFS).

Det var sandsynligvis i et sådant kar – “en skål egnet for herrer” (engelske oversættelser: “et herskabeligt fad”) – at Jael tilbød Sisera en slurk surmælk (Dom 5,25; sammenlign arabisk leben), og skålen, som Gideon vred vandet fra sin uldtot ned i (Dom 6,38), betegnes med det samme ord (cephel; Septuaginta lekane), selv om denne kan have været af lertøj i stedet for træ. Cephel var i hvert fald et kar af anselig størrelse.

(2) Et andet ord, der undertiden gengives “skål” og undertiden “bækken”, er mizraq. Det bruges om de store sølvskåle, som blev givet af “menighedens fyrster” (4 Mos 7,13). Se bækken. Det anvendes også af Am 6,6 om de kostbare skåle, som Samarias fornemme brugte ved deres udskejelser.

(3) En endnu større skål nævnes af Jer 35,5, i KJV “pot” (gabhia`). Det samme ord bruges om Josefs bæger (1 Mos 44,2): “Læg mit bæger, sølvbægeret, i sækkens munding.” Når det blev brugt ved gæstebud, svarer det til krateret, hvorfra drikkebægrene (kocoth) blev fyldt op. Materialet synes gennemgående at have været sølv. Men se (4).

(4) Skål bruges i KJV til at oversætte gabhia`, “skålene formet som mandler” (2 Mos 25,33 KJV), anvendt om de “bægre” (RV), eller blomsterkalke, der blev brugt til at pryde den gyldne lysestage (se tabernaklet). Det synes at have været et elastisk udtryk.

(5) Skålen i Zak 4,3 (gullah, findes også i 5,2 i den korrekte tekst) fremstilles som beholderen for olie i lysestagen i profetens syn. Ordet bruges ligeledes om “livets lampe” (Præd 12,6) og til at betegne de skålformede kapitæler på Jakin og Boaz (1 Kong 7,41; 1 Kong 7,42; 2 Krøn 4,12; 2 Krøn 4,13).

(6) Skål findes i Es 51,17; Es 51,22 i RV (britisk og amerikansk), “bægerets skål” (KJV “bægerets bundfald”). Nogle mener, at det andet ord her (qubba`ath koc) er en glosse, der skal forklare det usædvanlige foregående ord.

(7) I Åbenbaringen, hvor KJV har “vial” (phiale), har RV (britisk og amerikansk) “bowl”.

Se bækken.

George B. Eager