Seraja
På engelsk: Seraiah
Easton's Bible Dictionary
Jehovas soldat.
Joabs far (1 Krøn 4,13, 14).
Jehus bedstefar (1 Krøn 4,35).
En af Davids skrivere eller sekretærer (2 Sam 8,17).
En netofatit (Jer 40,8), en ypperstepræst på Sidkijas tid. Han blev ført som fange af Nebukadnezar til Babylon og dér henrettet (2 Kong 25,18, 23).
Fader til den skriftlærde Ezra (7,1).
En leder i templet (Neh 11,11).
Nerijas søn. Da Sidkija rejste til Babylon for at vise Nebukadnezar sin hyldest, havde Seraja ansvaret for de kongelige gaver, der skulle overrækkes ved den lejlighed. Jeremias benyttede lejligheden og sendte med Seraja et opmuntrende ord til de landflygtige i Babylon og en bekendtgørelse af den dom, der ventede den skyldige by. Rullen med dette budskab (Jer 50,1-8) skulle Seraja læse for de landflygtige, og derefter, efter at have bundet en sten til den, skulle han kaste den i Eufrat, mens han, idet den sank, fremsagde den bøn, der er nedskrevet i Jer 51,59-64. Babylon var på dette tidspunkt på højdepunktet af sin herlighed, det største og mægtigste monarki i verden. Knap halvfjerds år gik, før profetens ord alle blev opfyldt. Jer 51,59 gengives i Revised Version: “Nu var Seraja overkammerherre”, i stedet for “var en stille fyrste”, som i Authorized Version.
International Standard Bible Encyclopedia
se-ra'-ya, se-ri'-a (serayahu, "Jah har sejret"; Septuaginta Saraias, eller Saraia):
(1) Davids skriver (2 Sam 8,17); i 2 Sam 20,25 kaldes han Sheva; i 1 Kong 4,3 forekommer navnet som Shisha. Denne sidste form, eller Shasha, ville nogle kritikere genindsætte andre steder; andre foretrækker formen Shavsha, som findes i 1 Krøn 18,16.
(2) En ypperstepræst under Sidkijas regering; henrettet sammen med andre fremtrædende fanger i Ribla efter Nebukadnesars ordre (2 Kong 25,18; 2 Kong 25,21; Jer 52,24; Jer 52,27). Nævnt i listen over ypperstepræster (1 Krøn 6,14). Ezra hævder at nedstamme fra ham (Ezra 7,1)).
(3) Søn af Tanhumet fra Netofa og en af den heltemodige skare mænd, som reddede sig fra Nebukadnesars raseri, da han stormede Jerusalem. De begav sig til Gedalja, Ahikams søn, men dræbte ham på grund af hans troskab mod kaldæerne (2 Kong 25,23; 2 Kong 25,25).
(4) Søn af Kenaz og yngre bror til Otniel og far til Joab, høvdingen over Ge-Harashim (1 Krøn 4,13; 1 Krøn 4,14).
(5) Bedstefar til Jehu af Simeons stamme (1 Krøn 4,35).
(6) En præst, den tredje i listen over dem, der vendte tilbage fra Babylon til Jerusalem med Zerubbabel (Ezra 2,2; Neh 7,7, her kaldet Azarja; 12,1), og også den tredje (hvis der menes den samme person) i optegnelsen over dem, der beseglede den pagt, som forpligtede alle jøder til ikke at tage fremmede hustruer (Neh 10,2). Som søn af Hilkija og følgelig en direkte efterkommer af præsteslægten blev han forstander for templet, da det blev genopbygget (Neh 11,11). Han nævnes (under navnet Azarja) også i 1 Krøn 9,11. Neh 12,2 tilføjer, at "i Jojakims dage" var overhovedet for Serajas hus Meraja.
(7) Søn af Azriel, en af dem som Jojakim befalede at fængsle Jeremias og Baruk, Nerijas søn (Jer 36,26).
(8) Nerijas søn, som gik i eksil med Sidkija. Han blev også kaldt Sar Menuchah ("hvilefyrste"). Targum gengiver Sar Menuchah med Rabh Tiqrabhta, "kampfyrste", og Septuaginta med archon doron, "gavefyrste", idet den læser Minchah i stedet for Menuchah. På Jeremias' anmodning tog han i sit eksil de afsnit med sig, som indeholdt profetens advarsel om Babylons fald, skrevet i en bog, som han fik besked på at binde til en sten og kaste i Eufrat for at symbolisere Babylons fald (Jer 51,59-64).
Horace J. Wolf
Se også
Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).