Shallum
Easton's Bible Dictionary
Gengældelse.
Søn af Jabesh, ellers ukendt. Han “sammensvor sig mod Zakarja, slog ham foran folket og dræbte ham og blev konge i hans sted” (2 Kong 15,10). Han regerede kun “en måned af dage i Samaria” (15,13, randnote). Menahem rejste sig mod Shallum og lod ham dræbe (2 Kong 15,14, 15, 17) og blev konge i hans sted.
Vogter af tempelklæderne under Josijas regering (2 Kong 22,14).
En af Judas efterkommere (1 Krøn 2,40, 41).
En efterkommer af Simeon (1 Krøn 4,25).
En af ypperstepræsternes slægt (1 Krøn 6,13).
En portvogter under Davids regering (1 Krøn 9,17).
En levitisk portvagt (1 Krøn 9,19, 31; Jer 35,4).
En efraimitisk høvding (2 Krøn 28,12).
Profeten Jeremias’ onkel (Jer 32,7).
En søn af kong Josija (1 Krøn 3,15; Jer 22,11), som blev valgt til at efterfølge sin far på tronen, selv om han var to år yngre end sin bror Eljakim. Han overtog kronen under navnet Joakaz (q.v.). Han fulgte ikke sin fars eksempel (2 Kong 23,32), men var “en ung løve, og den lærte at fange bytte; den åd mennesker” (Ez 19,3). Hans politik var derfor anti-egyptisk. Neko, som på det tidspunkt var i Ribla, sendte en hær mod Jerusalem, som straks overgav sig, og Joakaz blev ført som fange til den egyptiske lejr, mens Eljakim blev indsat som konge i hans sted. Han forblev fange i Egypten indtil sin død og var den første konge af Juda, der døde i landflygtighed.
International Standard Bible Encyclopedia
Shallum (1)
shal'-um (shallum, shallum; forskellige former i Septuaginta): Dette er navnet på ikke færre end 12 hebraiske personer:
(1) Naftalis yngste søn (1 Krøn 7,13). Han kaldes også "Shillem" i 1 Mos 46,24; 4 Mos 26,49.
(2) En efterkommer af Simeon, søn af Shaul og far til Mibsam (1 Krøn 4,25). Han levede i 1618 f.Kr.
(3) Søn af Sismaj, "søn" af Shesham af Judas stamme (1 Krøn 2,40; 1 Krøn 2,41). Han levede i 1300 f.Kr.
(4) En søn af Kore, en portvagt ved helligdommen under Davids regering (1 Krøn 9,17; 1 Krøn 9,19; 1 Krøn 9,31; Ezra 2,42; Neh 7,45). Navnet skrives også "Meshullam" i Neh 12,25, "Salum" i 1 Esdras 5,28, "Meshelemiah" i 1 Krøn 26,1; 1 Krøn 26,2; 1 Krøn 26,9, og "Shelemiah" i 1 Krøn 26,14. Han levede omkring 1050 f.Kr.
(5) En søn af Sadok og far til Hilkija, en ypperstepræst og forfader til Ezra, den skriftlærde (1 Krøn 6,12; 1 Krøn 6,13; Ezra 7,2). I Josefus' værker kaldes han "Sallumus"; i 1 Esdras 8,1 "Salem" og i 2 Esdras 1,1 "Salemas."
(6) Israels 15. konge. Se følgende artikel.
(7) En søn af Bani, en præst, som havde taget en hedensk hustru og af Ezra, den skriftlærde, blev tvunget til at sende hende bort (Ezra 10,42; udeladt i 1 Esdras 9,34).
(8) Far til Jehizkija, en efraimit på Akaz', Israels konges, tid (2 Krøn 28,12).
(9) Profetinden Huldas mand (2 Kong 22,14; 2 Krøn 34,22). Han var vogter af de hellige klæder og var sandsynligvis profeten Jeremias' onkel (Jer 32,7; jf. Jer 35,4).
(10) Judas konge og Josijas søn (Jer 22,11; 1 Krøn 3,15), bedre kendt under navnet Joakaz II. Dette navn fik han, da han besteg tronen i Judas rige (2 Krøn 36,1).
(11) En levit, som var portvagt på Ezras tid (Ezra 10,24; "Sallumus" i 1 Esdras 9,25).
(12) En hersker over en del af Jerusalem og en søn af Hallohesh. Han hjalp sammen med sine døtre med at bygge Jerusalems mure på Nehemias' tid (Neh 3,12).
S. L. Umbach
International Standard Bible Encyclopedia
Shallum (2)
(shallum, shallum, "den gengældte" (2 Kong 15,10-15)): Israels 15. konge og efterfølger til Zakarias, som han offentligt myrdede i den 7. måned af hans regering. Der vides ikke mere om Shallum end at han var søn af Jabesh, hvilket kan antyde, at han var en gileadit fra den anden side af Jordan. Det siges, at han lavede "en sammensværgelse" mod Zakarias, så han var ikke alene om sin forbrydelse. Sammensvorne havde dog kun en kortvarig succes, for da Shallum havde "regeret i én måned i Samaria," drog Menahem, som da var i Tirsa, en af rigets mindre hovedstæder, op til Samaria, dræbte ham og indtog hans plads.
Det var sandsynligvis på dette tidspunkt, at Syrien kastede skatteåget til Israel af sig (se JEROBOAM, II), for næste gang vi møder dette rige, er det under sin egen konge og i forbund med Samaria (2 Kong 16,5).
De 10 års styre, der tilskrives Menahem (2 Kong 15,17), kan forstås som omfattende de få måneder med militær vold under Zakarias og Shallum og dække de fulde år 758-750, idet dele af år før og efter regnes som hele år. Shallums mislykkede tronran kan derfor sættes til 758 f.Kr. (nogle daterer det senere).
W. Shaw Caldecott
Se også
Person Shallum Person Shallum Person Joakaz Person Shallum Person Shallum Person Shallum Person Shallum Person Shallum Person Shillem
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).