snar (pach; pagis, men brochos i 1 Kor 7,35): Over et halvt dusin hebraiske ord bruges til at betegne forskellige metoder til at fange fugle og dyr; af disse nævnes snaren (pach) oftere end nogen anden. Den var en løkke af hår til små fugle, af tråd til større fugle eller mindre dyr. Snarerne blev sat et gunstigt sted, og korn blev strøet ud for at tiltrække de fjerklædte skabningers opmærksomhed. De tog imod lokkemaden i form af god føde og gik ind i snaren uden at ane fare. Af den grund blev snaren særlig anvendelig til at beskrive en fristende bestikkelse, som mennesker tilbyder for at føre deres medmennesker i vanskeligheder, og listen over henvisninger er lang, alle af samme art. Se 2 Mos 10,7; 1 Sam 18,21; 1 Sam 28,9; Sl 11,6; Sl 18,5, "dødens snarer"; brugt symbolsk om alt, hvad der kan dræbe: 91,3; 124,7; 140,5; 141,9; Ordsp 7,23; Ordsp 13,14; Ordsp 18,7; Ordsp 20,25; Ordsp 22,25; Ordsp 29,25; Præd 9,12. Men dette er et folk, der er røvet og plyndret; de er alle fanget i huller, og de er skjult i fængselshuse; de er blevet til bytte, og ingen redder; til rov, og ingen siger: Giv tilbage" (Es 41,22). Her angives det, at snaren var i et hul, der var dækket sådan, at det skjulte den. Jer 18,22 viser klart, at det var almindeligt at grave en grav for at fange bytte, og også at skjule snaren for fødderne. Nordamerikanske indianere regner, når de sætter en snare, som regel med at fange fuglen om halsen. Jer 50,24, "Jeg har lagt en snare for dig"; Hos 9,8, "En fuglefængers snare er på alle hans veje"; Am 3,5 synes at vise, at snaren blev sat for fødderne; Luk 21,34, "Men vogt jer selv, for at ikke ... den dag pludselig skal komme over jer som en snare"; Rom 11,9, "Lad deres bord blive til en snare og en fælde"; 1 Kor 7,35, "ikke for at jeg skal kaste en snare over jer"; 1 Tim 3,7, "Djævelens snare"; også 6,9: "Men de, der vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange tåbelige og skadelige lyster, sådanne som sænker mennesker i ødelæggelse og fortabelse."

Se GIN; NET; TRAP.

Gene Stratton-Porter