suk'-oth, suk'-oth-be'-noth, be'-noth (cukkoth benoth; Rhochchothbaineithei, Codex Alexandrinus (bedre) Sokchothbenithei):

1. Betydningen ifølge hebraisk:

Navnet på et afgudsbillede, som babylonierne, der af en assyrisk konge (Shalmaneser) var sendt i landflygtighed i Samaria, lavede, og som nævnes blandt guderne for de forskellige nationaliteter, der var samlet dér (2 Kong 17,30). På hebraisk betyder Sukkot-Benot "døtres hytter" og er blevet forklaret som de kamre, hvori babylonierne anbragte kvinder til prostitution; eller som hytter eller telthelligdomme, hvori billeder af visse gudinder blev dyrket.

2. Sir H. Rawlinsons identifikation af navnet:

Parallelismen kræver imidlertid en guddom, ligesom kutæernes Nergal, hamatritternes Ashima osv., og ikke et kammer eller en helligdom. Denne overvejelse fik Sir H. til at foreslå en identifikation af Sukkot-Benot med den babyloniske Zer-panitum (= Zer-banitum), hvis navn sandsynligvis blev udtalt Zer-panith, Merodaks (Babylons guds) gemalinde, som "sæd-skabersken." Forskellen i den første bestanddel, zer, blev anset for at skyldes dens mulige hamitiske (= sumeriske) ækvivalent eller en semitisk fejloversættelse; begge forklaringer vides nu at være uholdbare.

3. Er Sukkot den babyloniske Sakut?:

Da det folk, der lavede Sukkot-Benot, var babylonere, burde vi her vente enten et navn på Merodak, Babylons gud, eller en af de guddomme, der blev identificeret med ham. På nuværende tidspunkt er det eneste forslag, der kan fremsættes, at Benot står for ban wath, dvs. ban'(i) mati, "landets skaber." Både de semitiske og de tosprogede skabelsesberetninger omtaler Merodak som verdens skaber med dens frembringelser og Babyloniens store byer; og "fader Enlil," der bar titlen "verdens herre," skænkede den samme til Merodak ved skabelsen og identificerede således Merodak med sig selv. Nu findes der en gruppe, der kan læses enten Dikut, "dommeren," eller Sakut, "rådgiveren," og hvis vi kan læse Sukkot-Benot som Sakut(h)ban' wat(h), "rådgiveren, landets skaber," gives der en tilfredsstillende forklaring på dette gådefulde navn. Den babyloniske endelse -i er bevaret i det græske ei. Antagelsen af et sådant beskrivende navn for Enlil-Merodak ville udgøre et kompromis mellem at opgive deres gamle genstande for tilbedelse og at acceptere "landets gud" (2 Kong 17,26).

T. G. Pinches