oint'-ment: Den nuværende brug af ordet "salve" betegner en tyk salve med konsistens som smør eller talg. KJV oversætter i mange tilfælde shemen eller meshach (se 2 Mos 30,25) med "salve", hvor en vellugtende olie synes at være ment. American Standard Revised Version har derfor erstattet ordet med "olie" i de fleste af passagerne. Merqachah gengives én gang i Det Gamle Testamente med "salve" (Job 41,31 (hebraisk 41,23)). De gamles parfumefremstillere gjorde brug af olier og fedtstoffers velkendte evne til at optage dufte. Sammensætningen af den hellige salvingsolie, der blev brugt i tabernakeltjenesten, nævnes i 2 Mos 30,23-25. Olivenolie dannede basis. Den blev tilsat duft af "flydende myrra .... sød kanel .... sødt kalmus .... og .... kassia." Olien blev sandsynligvis blandet med de ovennævnte ingredienser tilsat i pulverform og opvarmet, indtil olien havde optaget deres dufte; derefter fik den lov at stå, indtil det uopløselige stof bundfældede sig, hvorefter olien kunne hældes fra. Olivenolie, som er en ikke-tørrende olie, der ikke let bliver tyk, gav en salve med olieagtig konsistens. Dette fremgår af Sl 133,2, hvor der står, at den kostbare olie løb ned over Arons skæg og over kraven på hans yderklædning. Enhver, der forsøgte at fremstille den hellige salvingsolie, skulle udryddes af sit folk (2 Mos 30,33). De vellugtende olier eller salver blev opbevaret i krukker eller flasker (ikke æsker) lavet af alabast. Disse krukker findes ofte som en del af udstyret i gamle grave.

Ordet, der oversættes med "salve" i Det Nye Testamente, er muron, "myrra". Dette skulle vise, at myrra, en aromatisk gummiharpiks, var det stof, der almindeligvis blev tilsat olien for at give den duft. I Luk 7,46 nævnes begge slags olie, og verset kunne omskrives således: Mit hoved salvede du ikke med almindelig olie; men hun har salvet mine fødder med kostbar vellugtende olie.

Om brugen af vellugtende olier eller salver, se salving; olie.

James A. Patch