kor'-mo-rant (shalakh; kataraktes; Latin Corvus marinus): En stor havfugl, der hører til slægten Phalacrocorax og er godt beskrevet af det hebraiske ord, der bruges til at betegne den – det betyder en »dykkende fugl«. Fuglen ser lige så stor ud som en gås, når den har fuld fjerdragt, men når den er plukket, er kroppen meget mindre. De voksne fugle er glinsende sorte med bronzeskær, med hvidt på kinder og sider som festdragt i parringstiden, og prydet med trådformede fjer på hovedet og en klar gul mundvig. Hvis disse fugle tages som unge og trænes omhyggeligt, kan de sendes ud i vandet fra både og bringe store mængder fisk af god størrelse til deres herrer; sådan bruges de almindeligvis i Kina. Kødet er mørkt, sejt og ganske uegnet til at spise hos de ældre fugle på grund af deres kost af fisk. Reden bygges for det meste af tang. Æggene er små i forhold til fuglenes størrelse og har en ru, tyk, men ret blød skal af blåhvid farve, som hurtigt bliver snavset, ligesom reden og dens nærmeste omgivelser, på grund af fuglenes vaner. Ungerne er læderagtigt sorte, derefter dækket af bløde dun, brunligt sorte ovenpå og hvide nedenunder, og de får den voksne fugls helt sorte farve ved omkring treårsalderen. Hvis ungerne tages, mens de er dununger, siges de at være lækker føde og at ligne bagt hare i smagen. De gamle fugle nævnes blandt det afskyelige som føde (3 Mos 11,13-19; 5 Mos 14,12-18).

Gene Stratton-Porter