Sol
På engelsk: Sun
Easton's Bible Dictionary
(Hebr. shemesh), nævnes først sammen med månen som himlens to store lys (1 Mos 1,14-18). Ved deres bevægelser og indflydelse skulle de markere og opdele tider og årstider. Soldyrkelse var en af de ældste former for falsk religion (Job 31,26, 27) og var almindelig blandt egypterne og kaldæerne og andre hedenske folkeslag. Jøderne blev advaret mod denne form for afgudsdyrkelse (5 Mos 4,19; 17,3; jf. 2 Kong 23,11; Jer 19,13).
International Standard Bible Encyclopedia
Sol (1)
Se ASTRONOMI, afsn. I, 2.
International Standard Bible Encyclopedia
Sol (2)
(Billedligt): Poetiske forestillinger om solen findes ofte i Skrifterne, skønt de strengt billedlige udtryk ikke er almindelige. Uden tvivl blev de jødiske fester, både religiøse og landbrugsmæssige, bestemt af solens bevægelser, og dette forhold havde, sammen med hebræernes poetiske natur og deres mangel på videnskabelig viden, en tendens til at mangfoldiggøre åndelige og metaforiske udtryk om himlens "større lys". Nogle af disse poetiske forestillinger er meget smukke, såsom at solen har en bolig (Hab 3,11), et telt (Sl 19,4), sat for den af Jahve, hvorfra den kommer ud som en brudgom fra sit kammer, glad som en stærk mand, der skal løbe et løb. Solen gives også som symbol på bestandighed (Sl 72,5; Sl 72,17), på skønhed (Højs 6,10), på Guds lov (Sl 19,7), på himmelske væseners renhed (Åb 1,16; Åb 12,1) og på Guds nærvær og person (Sl 84,11). Den gamle verden, som var tilbøjelig til at personificere solen, afholdt sig ikke fra soldyrkelse, og selv hebræeren på kongernes tid kom farligt nær denne afgudsdyrkelse (2 Kong 23,11).
Se SUN-WORSHIP.
C. E. Schenk
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).