sa'-lem (shalem; Salem): Navnet på den by, som Melkisedek var konge over (1 Mos 14,18; Hebr 7,1; Hebr 7,2; jf. Sl 76,2).

1. Identifikation og betydning:

Efter alt at dømme lå den nær »Shavedalen«, der beskrives som »Kongens dal«. Den almindelige opfattelse blandt jøderne var, at Salem var det samme som Jerusalem, sådan som Josefus anfører (Ant., I, x, 2); han tilføjer (VII, iii, 2), at den på Abrahams tid var kendt som Solyma (Saluma; varianter ifølge Whiston: Salem og Hierosolyma). Det blev også fortalt, at byen og dens tempel blev kaldt Solyma af Homer, og han tilføjer, at navnet på hebraisk betyder »sikkerhed«. Denne identifikation med Jerusalem blev accepteret af Onkelos og alle targumerne samt af de tidlige kristne. Samaritanerne har altid identificeret Salem med Salim, øst for Nablus, men den jødiske og kristne tradition er sandsynligvis mere korrekt, støttet som den er af Sl 76,2.

2. Vidnesbyrd fra Tell el-Amarna-tavlerne:

Vidnesbyrdet fra Tell el-Amarna-brevene er tilsyneladende negativt. Knudtzons nummer 287 nævner »landet« og »Urusalims lande«, to gange med præfikset for »by«; nummer 289 har ligeledes dette præfiks to gange; og nummer 290 henviser til »byen« eller »en by i landet Urusalim kaldet Bit-Ninip« Tablets (Beth-Anusat (?)). Da der ikke står noget præfiks af nogen art foran elementet salim, er det ikke sandsynligt, at dette er navnet på hverken en mand (byens grundlægger) eller en gud (som den assyriske Sulmanu). Formen i Sankeribs indskrifter (jf. Taylor Cylinder, III, 50), Ursalimmu, gengiver det hele som ét ord i nominativ, hvor det dobbelte »m« antyder, at »i« var langt. Da assyrerne udtalte »s« som »sh«, er det sandsynligt, at urusalimitterne gjorde det samme; deraf det hebraiske yerushalaim med »sh«.

Se JERUSALEM.

T. G. Pinches

(Salamos; King James Version Salum): En forfader til Ezra (1 Esdras 8,1) = »Shallum« i Ezra 7,2 = »Salemas« i 2 Esdras 1,1.