san-bal'-at (canebhallaT; græsk og Vulgata (Hieronymus’ latinske bibel, 390-405 e.Kr.) Sanaballat; Peshitta, Samballat): Sanballat fra Horon var, hvis tilnavnet efter hans navn angiver hans oprindelse, en moabit fra Horonajim, en by i Moab nævnt i Es 15,5; Jer 48,2; Jer 48,5; Jer 48,34; Josefus, Ant, XIII, xxiii; XIV, ii. Han nævnes sammen med Tobija, den ammonitiske træl (Neh 4,1), og Geshem, araberen (Neh 6,1), som den ledende modstander af jøderne på den tid, da Nehemias tog fat på at genopbygge Jerusalems mure (Neh 2,10; Neh 4,1; Neh 6,1). Han var ved ægteskab knyttet til sønnen af Eljashib, ypperstepræsten på den tid, da de blandede ægteskaber, som var forbudt ved loven, blev ophævet (Neh 13,28).

Der er blevet vakt fornyet interesse for Sanballat på grund af, at han nævnes i Shaus papyri I og II (Die aramaischen Papyrusurkunden aus Elephantine, Berlin, 1908, og i hans senere værk, Aramaische Papyrus und Ostraka, Leipzig, 1911; sammenlign Staerks praktiske udgave i Lietzmanns Kleine Texte, nummer 32, 1908) som havende været statholder (pachath) over Samaria nogen tid før Dareios’ (Nothus’) 17. år, dvs. 408-407 f.Kr., da Bagohi var statholder over Juda. Hans to sønner, Delaja og Shelemja, modtog et brev fra Jedonja og hans fæller, præsterne som var i Yeb (Elefantine) i Øvre Egypten. Dette brev indeholdt oplysninger om forholdene i den jødiske koloni i Yeb, især om ødelæggelsen af templet eller synagogen (agora), som var blevet opført på dette sted.

Adressen på dette brev lyder således: »Til vor herre Bagohi, statholderen over Judæa, hans tjenere Jedonja og hans fæller, præsterne i fæstningen Yeb (Elefantine). Må Himlens Gud til enhver tid meget spørge efter vor herres fred og give dig gunst hos kong Dareios,« osv. Brevets afslutning lyder således: »Nu siger dine tjenere, Jedonja og hans fæller og jøderne, alle borgere i Yeb, således: Hvis det synes vor herre godt, må du tænke på genopbygningen af dette tempel (agoraen, som var blevet ødelagt af egypterne). Da det ikke er blevet tilladt os at genopbygge det, se du da til dem, der her i Egypten modtager dine velgerninger og gunstbevisninger. Lad et brev angående genopbygningen af guden Jahos tempel i fæstningen Yeb, sådan som det tidligere var bygget, blive sendt fra dig. I dit navn vil de ofre afgrødeofrene, røgelsen og brændofrene på guden Jahos alter; og vi skal altid bede for dig, vi og vore hustruer og vore børn og alle de jøder, der findes her, indtil templet er blevet genopbygget. Og det vil for dig være en fortjenstfuld gerning (tsedhaqah) for Jahos, Himlens Guds, ansigt, større end den fortjenstfulde gerning af en mand, som bringer ham et brændoffer og et slagtoffer af en værdi svarende til værdien af 1.000 talenter sølv. Og med hensyn til guldet (sandsynligvis det, som blev sendt af jøderne til Bagohi som baksheesh) har vi sendt bud og givet underretning. Også har vi i vort navn i et brev meddelt alle (disse) sager til Delaja og Shelemja, Sanballats sønner, statholderen over Samaria. Også om alt det, der er blevet gjort mod os, har Arsham (satrapen over Egypten) intet erfaret.

Den 20. Marcheshvan i kong Dareios’ 17. år.« Sanballat er det babylonske Sin-uballit, »må Sin give ham liv«, et navn der forekommer en række gange i kontrakttavlerne fra Nebukadnesars, Nabonids og Dareios Hystaspis’ tid. (Se Tallquist, Neubabylonisches Namenbuch, 183.)

R. Dick Wilson