sha-a-ra'-im (sha`arayim, "to porte"; Sakareim; King James Version Sharaim):

(1) En by i Shefela eller "lavlandet" i Juda, nævnt (Jos 15,36) i nær forbindelse med Soko og Azeka; filistrenes besejrede hær passerede et Shaarajim under deres flugt fra Soko mod Gat og Ekron (1 Sam 17,52). Det er muligt, at de "to porte" i denne sidste henvisning kan henvise--som Septuaginta antyder--til de to filistiske fæstninger selv. Shaarajim er blevet identificeret med Tell Zakariya (se dog AZEKAH) og med Kh. Sa`ireh (PEF, III, 124, Sh XVII), et gammelt sted vest for Beit `Atab. Begge forslag er usikre.

(2) En af Simeons byer (1 Krøn 4,31), kaldt (Jos 19,6) "Sharuhen" og, som en af Judas yderste byer, kaldt (Jos 15,32) "Shilhim." Denne by lå i det sydvestlige Kanaan og er meget sandsynligt identisk med fæstningen Sharhana, et sted af nogen betydning på vejen fra Gaza til Egypten. Aahmes (XVIII. dynasti) belejrede og indtog denne by i sit 5. regeringsår under sin forfølgelse af de flygtende hyksos (Petrie, Hist, II, 22, 35), og et århundrede senere indtog Tahutmes III, i sit 23. regeringsår, byen Sharuhen på vej til belejringen og erobringen af Megiddo (Petrie, Hist, II, 104). Af filologiske grunde er Tell esh-Sheri`ah, 12 miles nordvest for Beersheba, en stor ruin, blevet foreslået, men den passer slet ikke med de egyptiske oplysninger (PEF, III, 399, Sh XXIV).

E. W. G. Masterman