tab'-let: Et stift, fladt ark (plade, blok eller tavle), brugt til at modtage skrift. Sten-, ler-, træ- og måske bronze-, guld- og blytavler nævnes i hvert fald i Bibelen. I den gammelengelske betydning "medaljon" bruges ordet også fejlagtigt i King James Version om det, som Revised Version (British and American) oversætter med "armringe", randnote "halskæder" (2 Mos 35,22; 4 Mos 31,50), og "parfumeæsker" (Es 3,20).

Det tekniske hebraiske ord for tavle, luach, oversættes som regel både i King James Version og Revised Version (British and American) med "bord" eller "tavle". Det bruges om sten-, træ- eller metalplader eller tavler, med eller uden skrift. I Esajas (30,8), hvor Revised Version (British and American) oversætter "tavle", stilles det i modsætning til "rullen" og betyder sandsynligvis træ- eller vokstavlen. I Habakkuk (2,2, American Standard Revised Version "tavle", King James Version og English Revised Version "table") henviser det måske til en metaltavle, der skulle sættes op på en mur, men mere sandsynligt henviser det til trætavlen. Det bruges også i Ordsprogene (3,3; 7,3, American Standard Revised Version "tavle", King James Version og English Revised Version "table") og i Jeremias (17,1) billedligt om skriften på hjertets tavler; ordet gengives i Septuaginta med det samme ord (plax), som Paulus bruger (2 Kor 3,3, "tables" i King James Version og Revised Version (British and American)) i det samme billede. I andre tilfælde (2 Mos 24,12 osv.) bruges det om stentavlerne, der indeholdt Dekalogen.

Ordet gillayon (Es 8,1), som i Revised Version (British and American) oversættes "tavle" og i King James Version "rulle", oversættes andetsteds (Es 3,23) "spejl" og menes at betyde en blank, poleret flade til at skrive på, især fordi det i senere brug betyder den blanke margen på en rulle.

Se rulle.

Lertavlen omtales i Ezekiel (4,1, English Versions of the Bible "flise"), og dens brug dér som et kort over byen er blevet slående belyst i moderne udgravning ved et tavlekort fundet i Nippur (Hilprecht, Explorations, 518). Jeremias (32,14, Revised Version (British and American) "skøder", King James Version "beviser") kan også henvise til lertavler, men det er ikke sikkert, da rulleskøder også blev opbevaret i lerkrukker. Job (19,24) menes af nogle at henvise til skrift på blytavler, sådan som de var meget almindelige i oldtiden og middelalderen til at skrive amuletter og især forbandelser på, men flere mener, at der her sigtes til indskrifter, der var fyldt med bly. Pladen af rent guld (2 Mos 28,36; 3 Mos 8,9), indgraveret som seglstik, der var på Arons mitra, kan også med rette beskrives som en tavle; den minder om sølvtraktaten mellem hittitterne og egypterne og den guldplade, hvorpå dronning Helena af Adiabene (Yoma' 37a; Jewish Encyclopedia, VI, 334) havde ladet indgravere et afsnit fra Pentateuken (4 Mos 5,19-22). Bronzetavler (deltos) omtales flere gange i 1 Makkabæerbog (8,22; 14,18.27.48).

"Daleth" (daleth eller deleth), det semitiske (fønikiske) originalord, hvorfra det generiske græske ord for tavle (deltos) er afledt (Gardthausen, s. 124, note 1), findes måske ikke strengt taget i denne betydning i Det Gamle Testamente. Ordet bruges dog om to slags skriftlige dokumenter og på en sådan måde, at det antyder, at det ene er ophavet til, og det andet afledt af, "daleth"-tavlen. I 5 Mos 6,9 og 11,20 påbydes det, at Jahves love skal skrives på husenes porte, og i hvert tilfælde menes "daleths" (døre), eftersom dørstolperne også nævnes; og i 1 Sam 21,13, hvor David "kradser", siges det udtrykkeligt, at det er på portens "døre" ("daleths"). Denne skik med at skrive på husdøre og byporte svarer til nutidens ophængning af meddelelser på kirkedøre og til landkroværtens opkridtning af regnskab på en dør; og navnet synes at være gået fra denne store dør-tavle til den bærbare tavle. På den anden side bruger Jeremias (36,23) "daleths" (English Versions of the Bible "blade") om spalterne i en rulle, idet han tydeligvis overfører betegnelsen fra den panelagtige form på foldetavlerne.

pinakis, eller pinakidion, findes i Ez 9,2; Ez 9,11 i Symmachus' version i stedet for "skriverens blækhorn", og pinakidion i Luk 1,63 om den (træ)tavle, som Zakarias skrev Johannes' navn på. Puxion bruges flere gange af Septuaginta som oversættelse af luach, og én gang (Højs 5,14) om elfenbenstavler. Sanis bruges som oversættelse af "daleth" eller luach 2 eller 3 gange i Septuaginta og endnu oftere i de andre versioner. Den almindeligste græske betegnelse både i Det Nye Testamente (2 Kor 3,3; Hebr 9,4) og i det græske Gamle Testamente er plax, oftest brugt om stentavlerne. Dette ord, ligesom platos, der også bruges for luach i Septuaginta, anerkendes ikke i de moderne lærebøger (Thompson, Gardthausen, Birt).

LITTERATUR.

Gardthausen, Griechische Palaeog., Leipzig, I (1911), 123-32; sammenlign s. 24-45.

Se også litteraturen under skrift.

E. C. Richardson